’Sex Education’: Se den nye trailer for sæson 3
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hvad var det nu lige, der skete sidst?
Det kan godt være, det bliver nødvendigt at holde tungen lige i munden.
Hvis vi spoler tiden tilbage til starten af sæson 2 af 'Sex Education', så ses Otis her med Ola. Maeve vender tilbage til Moordale High efter sin bortvisning og opdager, at hun (desværre) ikke er ovre Otis. Maeve vælger derfor at fortælle om sine følelser til Otis, som ender med at afvise hende, fordi hun ”kommer for sent”, da han jo netop lige er kommet i et forpligtende forhold med Ola (stakkels Maeve!).
Selvom Otis afviser Maeve, er han dog alligevel ikke helt ovre hende. Otis bliver derfor sat i lidt af et dilemma, da han ikke ved, om han fortsat skal ses med Ola, som har givet ham et ultimatum: Han kan kun være sammen med hende, hvis han ikke længere er i kontakt med Maeve.
Otis vælger derfor at bryde al kontakt med Maeve. Kort tid efter vælger Ola dog alligevel at slå op med Otis, fordi det er gået op for hende, at hun faktisk har romantiske følelser for Lily.
Det er klart for alle, især Otis’ bedste ven Eric, at Otis også stadig gerne vil Maeve og faktisk aldrig rigtig ville være sammen med Ola. Seriens allersidste afsnit slutter derfor også med, at vi ser Otis lægge en besked på Maeves telefonsvarer, hvor han erklærer sin kærlighed til hende (så sødt!).
Desværre bliver beskeden slettet af Isaac, en af Maeves nye venner (og som anser sig selv som et potentielt match for hende), inden Maeve overhovedet når at opdage den. Om Maeve rent faktisk får mulighed for at høre Otis’ besked, finder vi forhåbentlig ud af i den nye sæson.
Hvad kan vi forvente af sæson 3?
Det er altid svært at vide, hvad man kan forvente af en ny sæson – men noget siger os, at den her bliver spændende!
I begyndelsen af juni tweetede Asa Butterfield (der spiller Otis) i hvert fald, at han ikke tror, vi er klar til den nye sæson:
Lemme just say, you lot aren’t ready for season 3, trust me.
— Asa Butterfield (@asabfb) June 8, 2021
I et interview fra januar 2021 afslører Asa, at den tredje sæson ikke starter, hvor den anden sluttede. Der vil der derfor i starten af den nye sæson være tale om lidt af et tidsspring:
- Otis vil være tilbage på skolen, men han har lidt forskellige ting på tallerkenen. Han er blevet ældre og blevet lidt mere kæk – men er stadig også enormt akavet, fortæller Asa i interviewet.
I Netflix’ nye trailer ser det ligeledes ud til, at vi godt kan forvente endnu mere drama på Moordale High. En ny rektor bliver nemlig ansat, som har som mål at få stoppet alt sex på skolen.
For at opnå dette vælger hun at kønsneutralisere hele skolen ved at male alle skabe grå og kræve, at alle går i formelle uniformer. Betyder det mon, at den ellers nye seksuelle frihed måske er ovre for eleverne på Moordale High?
Vi må vente at se, når den nye sæson udkommer lige om snart!
Se traileren for sæson 3 lige her: