Kendte

10 ting du skal vide om Asa Butterfield fra "Sex Education"

Af Amalie Takahashi Christiansen 11. februar 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Netflix-serien "Sex Education" ruller igen ind over skærmen, nu med en sæson 2, og Vi Unge har samlet 10 ting, du skal vide om den unge Asa Butterfield, der spiller Otis i den morsomme serie.

Den akavede men ret søde Otis Milburn fra Netflix-serien "Sex Education" er tilbage! Fredag den 17. januar 2020 kunne man igen dåne over den søde Otis Milburn, der bliver spillet af den hotte skuespiller Asa Butterfield, da sæson 2 blev udgivet med hele otte afsnit.

Hvis du også synes, at Asa Butterfield er ret cute, eller bare en sej skuespiller, så se med i galleriet, hvor vi har samlet 10 ting, du skal vide om Asa Butterfield. Her kan du få alt af vide fra Asas stjernetegn til, hvilket videospil han har lavet til App Store.

Læs også: Vennebog: 18 spørgsmål til Morten Münster!

Asa-Butterfield

Asas fulde navn er Asa Maxwell Thornton Farr Butterfield.

Foto: @asabopp

Den charmerende skuespiller taler med en helt bestemt accent. Asa Butterfield kommer nemlig fra Islington i London (det er her den charmerende britiske accent kommer fra).

Foto: Mega

Asa er født den 1. april 1997, hvilket gør ham til vædder i stjernetegn. En vædder holder sjældent fri (måske er det derfor, at Asa passer godt i rollen som Otis Milburn, der både passer sin skole og har travlt med sexklinikken).

Foto: Mega

183 cm høj er den unge Asa Butterfield (en perfekt højde, hvis man skal stjæle et kys fra den charmerende skuespiller).

Foto: Mega

Allerede som 11-årig fik Asa Butterfield sin første hovedrolle i filmen ”Drengen i den stribede pyjamas”, hvor han blev nomineret til prisen ”Årets unge britiske skuespiller”,  ved award-showet National Society for the Prevention of Cruelty to Children.

 

Foto: Mega

 I 2012 designede Asa Butterfield sammen med sin far og bror et turn-based videospil til Ipad. Spillet ”Racing Blind” blev udgivet til App Store den 7. april 2013.

Foto: @asabopp

Asa Butterfield er lige nu single, men du kan følge med i hans liv på Instagram (måske dukker der en sød pige op i feedet en dag?)

Foto: Mega

Asa Butterfield er vild med Nintendo-spil og i 2017 var han med i ”Nintendo World Championship” (desværre kom vores kære Asa ikke langt i mesterskabet).

Foto: @asabopp

Asa Butterfields mor er psykolog (måske kan Asa forstå rollen som Otis Milburn bedre, da de begge har en mor, der kan rode med deres hjerne).

Foto: Mega

Asa Butterfield har andre talenter end at spille skuespil. Han elsker at lave musik og har udgivet et mix af sangene ”Teenage Dirtbag” af Wheatus og ”Making Plans for Nigel” af XTC.

Foto: @asabopp

MegetMere