Selena Gomez er med i ny serie
Se traileren:

Se traileren: Selena Gomez har hovedrollen i ny, spændende serie

Af Julie Sofie Hauritz 7. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Selena Gomez er endelig tilbage på vores tv-skærme: Efter næsten 20 års pause fra Disney vender hun nemlig nu tilbage i en spritny komedie-serie, og vi lover dig, at den er værd at se!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selena Gomez havde sin første store tv-rolle i Disney-serien ’Magi på Waverly Place’. Da serien sluttede for næsten 20 år siden, valgte vores ukronede tv-prinsesse at lægge skuespillerkarrieren lidt på hylden for i stedet at fokusere på at lave musik.

Til trods for at have villet fokusere på sin musikkarriere fremfor skuespillerkarriere har Selena dog alligevel haft medvirket i lidt forskellige film - heriblandt 'Spring Breakers', 'Monte Carlo', den animerede 'Hotel Transylvania' og 'The Fundamentals of Caring'.

Nu har hun dog gjort et vaskeægte comeback på vores tv-skærme. Selena kan nemlig ses i en helt ny komedie-serie, hvor hun spiller en af hovedrollerne - og den er bare go'!

Hvad handler serien om?
Den nye komedie-serie hedder ’Only Murders In The Building’.

Serien tager udgangspunkt i tre true crime-entusiaster, som forsøger at opklare et mord, der er blevet begået i deres fælles lejlighedskompleks i New York (yikes!).

I løbet af serien opdager de tre karakterer, at bygningen, som de bor i, har en masse komplekse hemmeligheder, der strækker sig flere år tilbage. Herudover lever en morder (så vidt de ved) måske blandt dem, og de må, i kamp med tiden, eftersøge alle spor, før det er for sent. Uh, så spændende!

Udover Selena Gomez er stjernerne Steve Martin og Martin Short også med i ’Only Murders In The Building’, og det er sammen med Selena, at de udgør den trekløver, der forsøger at opklare mordet.

Only Murders In The Building
Foto: Disney

I serien spiller Selena den mystiske Mabel (for ja, hun er ret mystisk - hvorfor bør du se med egne øjne), der næsten altid går gennem New York i en stor pelsjakke, strikket hat og med hovedtelefoner på.

Mabel er, hvad man kalder en ægte New Yorker!

Selena Gomez er med i ny serie
Foto: Disney

Hvor kan man se serien?
'Only Murders In The Building' kan ses på Disney+.

De to første afsnit af serien havde premiere den 31. august 2021, og der kommer herefter ét ugentligt afsnit. Det tiende og sidste afsnit kan derfor ses tirsdag den 26. oktober 2021 - vi håber dog på, at der med tiden kommer mange flere.

Hvis du endnu ikke har set traileren for den nye serie, kan du se den lige her:

Læs mere om

MestLæste