Se listen: 7 nye film, du bare SKAL se
Onsdag d. 21. april løber CPH:DOX 2021 af stablen, og det betyder, at vi kan se frem til en masse nye, gode dokumentarer.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
I år afvikles CPH:DOX 2021 som en hybridfestival, og det betyder, at du kan glæde dig til at se film både digitalt og fysisk.
Første del af festivalen er digital, og udspiller sig på en streamingplatform fra 21. april - 5. maj. Den sidste del af festivalen foregår fra 6.-12. maj, hvor et udvalg af årets dokumentarfilm vises i københavnske biografer.
Vi har samlet 7 af årets film, du bare SKAL se, hvis du ikke kan få nok af dokumentarer, der handler om at være ung. Hvad end du er til film, der skildrer klimakrisen, identitetsspørgsmål eller kunsthistorie, er der uden tvivl en, du bliver helt vild med.
Du kan læse meget mere om, hvordan du deltager i årets CPH:DOX lige her.
70/30
’70/30’ viser, hvordan verdens mest ambitiøse klimalov blev til. I 2019 gik tusindvis af danske børn og unge på gaden. De droppede skolen for at demonstrere for klimaet, mobiliserede deres forældre og bedsteforældre, og krævede handling. Da der samme år blev udskrevet valg, stod det klart, at en grøn klimapolitik trak stemmer, og med ét kom klimaet øverst på dagsordenen. Nu skal den nye regering sætte handling bag valgløfterne. Kan politikere, borgere og erhvervsliv finde hinanden, og gøre Danmark til et grønt foregangsland – eller vil ambitionerne drukne i takt med at den nye klimalov møder virkeligheden? ’70/30’ følger nogle af hovedpersonerne i forhold til hele klimakrisen, nemlig to unge aktivister Esther Michelsen Kjeldahl og Selma de Montgomery fra Den Grønne Studenterbevægelse, Ida Auken, daværende formand for klimaudvalget, og landets klimaminister, Dan Jørgensen.
Se traileren til ’70/30’ her.
SKÅL
Dania er 21 år og opvokset i en kristen menighed i bibelbæltet på Færøerne. Hun er lige flyttet til Tórshavn, hvor hun har mødt – og er blevet kærester med – hiphop-kunsteren og poeten, Trygvi aka Sølvdrengen. Sølvdrengen kommer fra en sekulær familie, og skriver digte og hiphoptekster om alt det, som det kristne samfund forsøger at skærme unge imod.
LÆS OGSÅ: Test: Sådan kommer du til at ligne din yndlingsstjerne på din konfirmation
Dania synger selv i et kristent band, hvor hun skriver sange om Gud, men hun er tydeligt fascineret af Trygvis mod til at skrive hudløst ærlige tekster om at være menneske. I forsøget på at finde sin plads i verden og forstå, hvem hun selv er, begynder hun at skrive mere personlige tekster. Teksterne udvikler sig i løbet af filmen til en kritisk digtsamling, der handler om det dobbeltliv, hun og andre unge må leve for at fungere i de konservative kristne rammer.
Klub Kranium
Josephine har farverige parykker, en stor tung næsering, og samler på knogler fra road-kills. Hun er 20 år og har aldrig været en del af håndbold-kliken i den lille nordjyske by, hvor hun er vokset op. I stedet har hun i goth-kulturen fundet sine to venner - maximalisten med navnet Mareridt og den reflekterende og kristne Jay. Bevæbnet med heftig makeup og vilde outfits, kæmper det gotiske trekløver for at kontrollere deres indre dæmoner, og sammen skaber de et frirum, hvor de uforstyrret kan udfolde sig. Men en dag forelsker Josephine sig, og i takt med at hendes sorte, bankende hjerte begynder at slå for andet end darkness, trues hendes dyrebare venskaber med Mareridt og Jay.
Se traileren til ’Klub Kranium’ her.
Gabi, Between Ages 8-13
Gabi vil bare gerne være Gabi. Noget, der ikke er så let, som det lyder. Filmskaberen Engeli Broberg har fulgt Gabi i de fem vigtige år mellem 8 og 13-års-alderen, hvor hun forvandler sig endnu mere end de fleste børn. Selv som barn mener hun ikke, at der er forskel på drenge og piger, og som årene går, føler hun sig mindre og mindre hjemme i de to køn, der er at vælge imellem. Udover at skulle overkomme et skoleskift og flytte med sin familie fra Stockholm til provinsen, kommer puberteten også snigende, og angsten for kroppens forandringer melder sig langsomt. Gabi har et brændende ønske om at få klippet i sit hår kort, og dagdrømmer om klipningen ved at kigge på Google-billeder af fodboldspillere med flotte frisurer. Men vil resten af verden forstå Gabi? Den nærværende og opmærksomme film er et enestående portræt af et barn, der insisterer på retten til at være sig selv, og imens vokser Gabi bogstaveligt talt op for øjnene af os.
I Am Gen Z
Sociale medier er det største sociale eksperiment i historien, og det er de helt unge, der er prøvekaniner. Da Steve Jobs i 2007 præsenterede den første iPhone, blev den modtaget med begejstring og store forventninger til den fremtid, vi nu lever midt i. Generation Z kom til verden samtidig med Apples opfindelse, og er vokset op i en konstant accelererende, digital virkelighed. I dokumentaren møder du unge, der bruger tiden på YouTube, TikTok og Instagram, i en dybdegående og vidtrækkende film der giver ordet til både de unge, og til et udvalg af eksperter og branche-insiders i den helt tunge ende. Hvordan påvirker sociale medier samfundet, vores selvopfattelse og mentale sundhed? I denne amerikanske film vil store spørgsmål blive besvaret, og den vil samtidig få en til at overveje sine egne vaner.
Se traileren til ’I Am Gen Z’ her.
LÆS OGSÅ: Guide: Fem film der hylder et stærkt søsterskab
Dear Future Children
Klimakrise og klassekamp. Listen over problemer, som klodens unge står til at arve, er lang. Den gode nyhed er imidlertid, at helt unge aktivister verden over har viljen til at ændre på tingene, før det er for sent. I Uganda, Hong Kong og Chile møder vi tre unge kvinder, der gør, hvad de kan. Hverken de eller filmens instruktør, 21-årige Franz Böhm, er dog blinde for, hvor hård og unfair kampen for en bedre fremtid faktisk er. Det ser man blandt andet, når Hilda fra Uganda besøger C40-topmødet i København, og møder en mur af realpolitik bag de flotte ord om forandring. Men kampen er kun lige begyndt, og 'Dear Future Children' er et kampskrift for dig og de kommende generationer fra dem, der endnu er helt unge selv.
Girls I Museum
Gamle normer og sandheder er under opbrud, også på museerne. En gruppe piger og kvinder i alderen 7-19 år tager ordet, og kommenterer på malerierne og skulpturerne, de oplever på et tysk museum. Kvindekroppen i kunsthistorien, magt og autoritet, og tidernes skiftende skønhedsidealer, er nogle af de emner, der bliver sat ord på i ’Girls I Museum’. Pigernes umiddelbare reaktioner og tanker er både dybt indsigtsfulde og fulde af overraskelser, men der er mere end bare holdninger på spil i en filmen, som prøver at forbinde nutiden med (kunst)historien.