Film & serier

Guide: Fem film der hylder et stærkt søsterskab

Af Tanja Hartmann 1. marts 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du en del af et stærkt og ubrydeligt søsterskab? Så kan du og dine medsøstre hylde jeres venskab ved at se disse fem film, der viser, hvordan vaskeægte girl power kan klare alt.

Et søsterskab er noget af det stærkeste, der findes. Det er et ubrydeligt bånd, der er bygget op på sammenhold, støtte, accept og ikke mindst en masse girl power.

Mange forbinder et søsterskab med biologiske søskende, men et søsterskab er meget mere end det. Faktisk behøver det slet ikke at være blodrelateret. Du kan sagtens have et søsterskab med dine veninder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Et ordsprog siger så fint - ’venner er den familie, du selv vælger’ -og det er i særdeleshed det, som et søsterskab handler om. Her har du og dine veninder valgt hinanden med hjertet, og I har valgt at holde sammen i medgang og modgang.

Hvis du og dine veninder er forenet i et stærkt søsterskab, så bør I helt sikkert fejre det. Det kan I gøre med en hyggelig sleepover, hvor I bingewatcher disse fem film, der på en sjov, ærlig og kærlig måde hylder kvindelige venskaber.

1. ’Fire veninder og et par jeans’

Filmen handler om fire bedste veninder, der er forenet i et stærkt søsterskab. Desværre splitter sommerferien de fire veninder ad, da de skal holde ferie vidt forskellige steder.

Men det får ikke de fire piger til at opgive deres venskab. De finder et par jeans, som på magiskvis passer dem alle. Bukserne bliver deres måde at holde kontakten på. De aftaler nemlig, at de på skift skal sende bukserne til hinanden sammen med et brev om, hvordan de har det.

Filmen viser, hvordan de fire veninder, på trods af afstanden, altid har hinandens ryg, når de hver især dealer med problemer, familiedramaer og kærlighedsdilemmaer.

Du kan se traileren til filmen her:

Læs også: 10 girl power-sange, du har brug for på din playliste

2. ’DUFF’

Bianca Piper er bedste veninde med to super populære piger på hendes gymnasie. Alt virker til at være godt, men en dag modtager Bianca DUFF-beskeden, hvilket betyder, at hun på sit gymnasie er kendt som ’Designated, Ugly, Fat, Friend’.

Det får dog ikke Bianca ned med nakken. Der skrues op for girl poweren, når de tre veninder sætter en revolution i gang. For alle bør accepteres, som de er, og der er ikke nogen, der bør ses som bedre end andre.

Filmen sætter især fokus på selvkærlighed, hvor pigerne i et stærkt fællesskab hjælper hinanden med at acceptere og elske sig selv.

Se traileren her:

3. ’Clueless’

90’er klassikeren er en af de store ikoniske venindefilm. Her bliver vi præsenteret for den populære skoleelev, Cher, og veninden Dionne, der får smag for at hjælpe andre. Da den nye pige, Tai, starter på skolen, beslutter Cher sig for, at de skal give hende en makeover og gør hende populær.

Som tiden går bliver Tai mere og mere populær, især hos fyren Travis, som Cher også er vild med. Det får Cher til at stikke sin nye veninde i ryggen. Cher er på kanten til at miste sine venskaber, men så går det op for hende, at et søsterskab er mere værd end en hurtig romance.

Tjek traileren til filmen ud her:

Læs også: 7 måder at få et stærkere venskab

4. ‘To All the Boys’-filmene

I ’To All the Boys’-filmene er søsterskabet bundet sammen af blod. I filmene ser vi, hvordan de tre søstre Lara Jean, Margot og Kitty altid holder sammen. De har delt livets nedture sammen, blandt andet da deres mor døde. Men de deler også livets opture, når det byder på kærlighed, venskaber og vigtige beslutninger i livet.

Selvom Covey-søstrene også godt kan gå i totterne på hinanden, så elsker de stadig hinanden betingelsesløst. Det er et sandt søsterskab.

Se traileren til den sidste af filmene her:

5. ’Mean Girls’

’Mean Girls’ er en film, som du bare må se med dine medsøstre. Den er fyldt med komedie, drama og intriger.

Cady flytter fra Afrika til USA og skal starte på en helt ny skole. Her bliver hun hurtigt venner med Jannis og Damien. Men den populære og ondskabsfulde pigeklike, der går under navnet ’plastik-pigerne’, vil også gerne byde Cady velkommen i deres gruppe. Jannis kommer på planen, at Cady skal blive en del af plastik-pigerne og ødelægge gruppen indefra, så de ikke længere kan genere folk.

Men Cady mister langsomt sig selv i processen og ender med at gøre ting, som hun ikke er stolt af. Det går op for hende, at alle er gode på hver deres måde, og at de som piger bør holde sammen og ikke gå mod hinanden – det er ægte girl power.

Du kan se traileren her:

Læs mere om

MestLæste