Film & serier

The Kissing Booth-stjerne skal spille Elvis Presley i ny film

Ema Seferovic 15. september 2022
Foto: Marcos Cruz/Netflix © 2021
Først var det Austin Butler, men nu kommer der en "ny Elvis" på banen. Læs hvem lige her.

Austin Butler har ikke været til at komme udenom i år, og det skyldes primært hans portrættering af musikikonet Elvis Presley i Baz Luhrmanns film "Elvis". En film, der udkom tidligere i år. 

... Og hvis du ikke har fået nok af historien om Elvis, så er der godt nyt til dig. Der er nemlig en ny film på trapperne om den verdenskendte stjerne.

Den nye film hedder  ‘Priscilla’, og fokuserer på fortællingen om Presleys kone. I rollen som Priscilla ses Cailee Spaeny, mens Elvis Presley vil blive spillet af skuespiller Jacob Elordi, som vi kender fra "The Kissing Booth"-filmene og den prisvindende HBO Max-serie "Euphoria". 

 

Internettet reagerer: Manifesterede hun det?

Som altid sørger internettet for at levere vilde reaktioner, og nyheden om Jacob Elordi som den "nye Elvis" er ikke gået folks næse forbi. Men i dette tilfælde handler det faktisk ikke så meget om hverken Elordi eller Butler, men om modellen Kaia Gerber.

Gerber, der har datet Jacob Elordi, dater nu Austin Butler. Men da hun datede Elordi, deltog det daværende par i en Halloween-fest, hvor kostumet var ... Ja, Elvis og Priscilla.

Det sammenfald har fået internettet til at tabe kæben - nogen mener endda, at den succesfulde model har manifesteret sig til forholdet med sin Elvis-spillende kæreste, Austin Butler:

 

 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MegetMere