Gossip Girl vender tilbage i ny sæson d. 25. november
Film & serier

Afsløret: Denne dato vender den nye ’Gossip Girl’ tilbage

Af Julie Sofie Hauritz 15. november 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: HBO Max
This just in: Gossip Girl kan snart spottes på gangene på Contance Billard igen. Hun vender nemlig snart tilbage i den anden halvdel af sæson 1, og noget tyder på, at hun har en masse nye tricks i ærmet til os. Måske vores Upper East Queens skal til at passe ekstra meget på deres kroner i de nye afsnit? Find ud af, hvornår den anden halvdel af sæson 1 udkommer lige her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hey Gossip Girl-fans!

Der en ny Gossip Girl i byen, og hun (eller burde vi skrive ”de”?) skaber en del drama på Upper East Side - og særligt blandt vores venner på Constance Billard.

Hvis du, ligesom os, slugte den første halvdel sæson 1 af den populære HBO Max-serie 'Gossip Girl', og lige siden har gået og sultet efter mere drama, kan vi fortælle, at det snart er tid til at finde popcornene frem igen.

HBO Max har nemlig lige afsløret premieredatoen for den anden halvdel af sæson 1 – og den er meget tættere på, end du tror!

HBO Max afslørede premieredatoen i et Instagram-opslag på den officielle ’Gossip Girl’-konto d. 11. november 2021. Her skrev streamingtjenesten: ”Spørg, og du vil få. Jeg vender tilbage på HBO Max d. 25. november – lige i tide til min yndlingshelligdag. Vær’ taknemmelig. Xoxo”.

D. 25. november er det Thanksgiving i USA. Til Thanksgiving samles amerikanerne med deres familie og benytter dagen til at forberede et traditionelt Thanksgiving-måltid og samtidig hylder de ting, som de er taknemmelig for.

Det lader altså derfor til, at den anden halvdel af sæson 1 har premiere på den helt rigtige dato. Hvad bedre at være taknemmelig for end nogle nye, juicy afsnit af ’Gossip Girl’?

Instagram-opslaget på den officielle ’Gossip Girl’-konto teaser i et klip ligeledes med, at vi godt kan forvente endnu flere hemmeligheder, løgne og ikke mindst en masse pres på vores yndlingselever fra Constance Billard i de nye afsnit. Og altså, så vi også lige Julien og Obie dele mundvand i klippet?

Se klippet lige her:

Pssst! Vidste du, at der også kommer en sæson 2 af den den nye 'Gossip Girl'? Læs alt om den lige her.

MestLæste