9 ting, du ikke vidste om ”Emily in Paris”
Bonjour, “Emily in Paris”-fans! Den anden og nyeste sæson af den populære Netflix-serie ”Emily in Paris” har næsten lige haft premiere – og hvis du ikke (også) har haft slået lejr i sofaen og binget hele sæsonen, hvad har du egentlig så lavet?
Serien har indtil videre budt på en masse mode, søde venskaber og romantik – og med den slutning, som vi fik i den anden sæson, lader det til, at vi endnu ikke er færdige med at se mere til Emily, Gabriel og alle vores andre franske besties. Heldigvis!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Selvom vi endnu ikke ved, hvornår vi igen kan regne med at vende tilbage til Lysets by i Frankrig, skal det ikke afholde os fra at glæde os! Imens du venter på den nye sæson? Ja, så kan du underholde dig selv med 9 facts, som du (måske) ikke vidste om ”Emily in Paris”.
Pssst! Artiklen indeholder spoilers. Så læs ikke videre, hvis du ikke vil spoiles for indhold fra begge sæsoner af serien.
1. ”Emily in Paris” har samme skaber som en anden meget kendt serie
Det er svært at komme uden om ”Sex and the City”-vibes, når man ser ”Emily in Paris”. ”Emily in Paris” er nemlig (også) skabt af hjernen bag den populære serie ”Sex and the City”. Nemlig den amerikanske producer og instruktør Darren Star.
2. ”Emily in Paris” har mange referencer til “Sex and the City”
Darren Star er dog ikke den eneste fra ”Sex and the City”-holdet, som er med i ”Emily in Paris”. Det samme er Patricia Field, som (også) var kostumedesigner i ”Sex and the City”. En anden grund til, at vi får ”Sex and the City”-vibes, når vi ser ”Emily in Paris” skyldes derfor også hende. Patricia har nemlig sørget for, at Emily bærer ting i serien, som skal forestille at være en hyldest til Carrie Bradshaw. Et godt eksempel er den sorte tylkjole, som Emily bærer i et af afsnittene. Herudover bærer Emily også en masse smykker serien igennem, der også er en reference til ”Sex and the City”-karakteren.
’Emily in Paris’: Det synes Lily Collins om Emily
3. Skuespilleren bag Gabriel har tidligere arbejdet som kok
Gabriel er Emilys hotte underbo/venindes kæreste/crush (uh, det er altså en farlig cocktail, hun er ude i!). Gabriel formår at imponere Emily med sin madlavning allerede tidligt i serien, og faktisk viser det sig, at skuespilleren bag, Lucas Bravo, også har arbejdet som kok i det virkelige liv. Så hvis Gabriel rent faktisk ligner en, der har styr på det i serien, så er det altså med god grund!
4. Serien er faktisk optaget i Paris
Det er faktisk de færreste film og serier, der bliver optaget de steder, hvor de skal forestille at foregå. Men det er heldigvis ikke tilfældet med ”Emily in Paris”. Størstedelen af serien er nemlig optaget i Paris, og de små, hyggelige gader, som vi ser, er faktisk også at finde i Paris. Hvem skal med på tur?
5. Emilys franske kollegaer er faktisk franske
Præcis ligesom serien rent faktisk er optaget i Paris, så er skuespillerne bag Emilys kollegaer rent faktisk også franske. Så her er der altså ingen skuespillere, der har måtte tage et kursus i fransk.
6. Det kan godt være, at Emily ikke kan fransk – men det kan Lily Colins
I serien struggler Emily med at tale fransk. Men i modsætning til Emily kan skuespilleren bag Emily, Lily Colins, sagtens tale fransk. I et interview til Glamour nævnte Lily på et tidspunkt, at hun faktisk plejede at både læse fransk og at drømme på fransk. Det lyder ret sejt!
7. Tre af skuespillerne boede sammen under optagelserne
Skuespillerne bag Mindy, Gabriel og Julien boede sammen i Paris, imens serien blev optaget. Hvis det ikke lyder hyggeligt, så ved vi ikke, hvad gør!
Lucien fra 'Emily in Paris': "Det bedste har været Lilly Collins"
8. Ja, Mindy synger rent faktisk selv i serien
Emilys bestie, Mindy, spillet af Ashley Park, synger selv i serien. Faktisk var det slet ikke meningen, at karakteren Mindy skulle være sanger. Men fordi Ashley rent faktisk kan synge (og endda synger mega godt), blev hendes sangstemme gjort til en del af serien.
9. Der er flere kendte skuespillere med i serien
Hvis du (også) føler, du har haft set flere af karaktererne i serien før, så er der god grund til det. ”Emily in Paris” har nemlig flere kendte skuespillere med i serien. For eksempel er Madeline, spillet af amerikanske Kate Walsh, blandt andet at finde i både ”Greys Hvide Verden”, hvor hun spiller Addison Montgomery, og i ”13 Reasons Why”, hvor hun spiller Olivia Baker.
Herudover er Antoine Lambert, spillet af franske William Abadie, at finde i blandt andet ”Ugly Betty”, hvor han spiller Phillippe Michel, og i ”Gossip Girl”, hvor han spiller Blairs fars nye kæreste.
Sidst men ikke mindst er der også en dansk skuespiller at finde i ”Emily in Paris”. I sæson 2 af serien er Søren Bregendal nemlig med. I danmark er han bedst kendt for sine roller i ”Far til fire”, hvor han spiller Peter, og i ”2900 Happiness”, hvor han spiller Simon. I ”Emily in Paris” spiller han Erik, en hollandsk fotograf, der udvikler et romantisk forhold til Emilys franske chef, Sylvie. Uhlala!