Emily in Paris
Film & serier

Lucien fra 'Emily in Paris': "Det bedste har været Lilly Collins"

Af Vera Olivia Lissner Rømer og Ema Seferovic 16. december 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Netflix
Vi er helt vilde med Lilly Collins, der spiller hovedkarakteren i den populære Netflix-serie ’Emily in Paris’, og vi er tydeligvis ikke de eneste! Vi Unge har mødt Lucien Laviscount, der spiller med i sæson 2 af ’Emily in Paris’, til en snak om, hvad der har været det bedste ved at spille med i serien.

Den britiske skuespiller Lucien Laviscount spiller karakteren Alfie i sæson 2 af ’Emily in Paris’ og uden at spoile for meget, så kan vi vist godt afsløre, at der opstår sød musik mellem Emily og Alfie.

Vi har mødt Lucien Laviscount til en snak om, hvad der har været det bedste og det sværeste ved at medvirke i serien, og det er vist ikke kun på skærmen, at der har været god kemi mellem de to karakterer!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den 29-årige skuespiller har nemlig afsløret, at det allerbedste ved at spille med i den romantiske Netflix-serie har været at arbejde sammen med Lilly Collins:

- Det bedste ved at spille karakteren Alfie var helt klart at arbejde sammen med Lilly Collins. Hun er virkelig speciel. Hun er et specielt menneske og en fantastisk skuespiller. Hun er så ydmyg samtidig med, at hun arbejder virkelig hårdt, forklarer Lucien.

Aww! Det er tydeligvis ikke kun karakteren Emily, der er en sand humørspreder, for Lucien pointerer også, at Lilly Collins er en virkelig god kollega:

- På settet kender hun folks navne på trods af, at vi bærer mundbind. Hun får alle til at føle sig virkelig velkomne og hjemme, siger Lucien.

Emily in Paris
Emily og Alfie i sæson 2 af 'Emily in Paris'
Foto: Netflix

Vi er nok ikke de eneste, der drømmer om at få lov til at være en del af ’Emily in Paris’-universet bare én enkelt dag, og Lucien understreger da også, at han er virkelig taknemmelig over oplevelsen:

- Det har været nervepirrende, men jeg har fået den varmeste velkomst. Alle har været så søde og rare, og jeg er bare ekstremt taknemmelig og glad for at være en del af denne rejse med alle. Jeg føler mig meget heldig.

Det har dog ikke udelukkende været en dans på roser for den 29-årige skuespiller, for han forklarer nemlig også, at det indimellem var svært at spille Alfie:

- Det var svært at afgøre, hvor sarkastisk en karakter Alfie skulle være, da han heller ikke måtte fremstå for ubehøvlet. Det var dog mere sjovt, end det var svært, og vi prøvede bare en masse ting af, siger Lucien.

Om Alfie er en sarkastisk karakter eller ej, det må du vist selv afgøre, for hvis du endnu ikke har binget sæson 2 af den populære serie, så er det altså bare om at komme i gang. Au revoir!

MestLæste