WorldPride 2021: Program
Det sker

WorldPride 2021 i København: 11 Pride-events, du bare må opleve

Af Julie Sofie Hauritz 9. august 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
WorldPride 2021 er lige om hjørnet, og i år er det København, der er værtsbyen – og det betyder én ting: Det er tid til at lade dine regnbueflag flyve og være med til at fejre og hylde kærligheden og være med til at støtte og måske endda bane vejen for en mere lige og inklusiv verden. Uanset om du identificerer dig som queer eller er en allieret, har vi samlet et program for nogle af de events, du kan finde og deltage i under WorldPride 2021.

Den 12.-22. august 2021 løber WorldPride af stablen i København - en global begivenhed, som har til formål at samle LGBTIQ+-miljøet og dets aktiviteter på tværs af landegrænser. Begivenheden fandt sted for første gang i 2000 i Rom og har siden været afholdt hvert år for at sætte fokus på LGBTIQ+-rettigheder - både internationalt, men også nationalt i den by og det land, hvor WorldPride finder sted.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I Danmark står Copenhagen Pride for at arrangere WorldPride.

Copenhagen Pride har arrangeret en lang række events, som du kan deltage i under WorldPride i København i år. Selvom den årlige begivenhed bliver en smule anderledes, end vi kender den (grundet corona), har Copenhagen Pride stadig sørget for en masse, forskellige events, som du kan deltage i.

Vi har udvalgt nogle af dem, som vi synes lyder spændende. Du kan holde dig opdateret om alle eventsene via deres Facebookside eller via deres app 'Copenhagen 2021'.

Program:

Torsdag d. 12. august 2021: KærlighedsMusikBanko
Få testet din viden inden for kærlighedssange, når tallene på bankopladerne bliver skiftet ud med sangtitler til kærlighedsbanko i Absalon.
Hvornår: Kl. 20.00-22.00.
Hvor: Sønder Boulevard 73, 1720 København.
Pris: Billetter koster 50 kr. og kan købes via Absalons egen hjemmeside.
OBS! Bankplader købes til eventet i baren og koster 10 kr. stykket.

Fredag d. 13. august 2021: Fluid Festival
Ta' forbi Fluid Festival, der både er en politisk scene og en musikscene. Dagtimerne byder på debatter med internationale aktivister, imens aftentimerne byder på koncerter, som afspejler en bred vifte af musiske genrer, stilarter og udtryk.
Hvornår: Fra kl. 10.00-00.00.
Hvor: Gammel Strand, 1200 København.
Pris: Gratis.
OBS! Festivalen løber fra d. 13.-21. august 2021. Du kan se programmet for de forskellige dage via www.copenhagen2021.com.

Lørdag d. 14. august 2021: Samvær med andre LGBTIQ+-unge
Kom til workshops, film, paneldebatter, fællesspisning, samtaler, talks, dans, underholdning og meget mere i Huset. I Huset gives der plads til anerkendelse, fejring og samvær med andre LGBTIQ+-unge.
Hvornår: Fra kl. 10.00-22.00.
Hvor: Magstræde 14, 1204 København.
Pris: Gratis.
OBS! Målgruppen i Huset er alle 13.-18. årige. For voksne over 18 år er der kun adgang, hvis man er inviteret eller har en servicefunktion.

Søndag d. 15. august 2021: LGBTIQ-film
Smæk benene op til dokumentaren ’The Queen of Ireland’, der tager udgangspunkt i historien om Rory. Rory er en af Irlands forbilleder for LGBTIQ+-rettigheder i Irland.
Hvornår: Kl. 18.30-21.00.
Hvor: Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København.
Pris: Billetter koster 100 kr. og kan købes på www.ebillet.dk.
OBS! Grand Teatret spiller forskellige film i løbet af aftenerne. Du kan læse mere om, hvilke film, de spiller under WorldPride, via www.grandteatret.dk.

Mandag: d. 16. august 2021: Coming-of-age forestilling
Ta’ til en coming-of-age forestilling, der omhandler Silas, som forsøger at finde vej til at stå ved, hvem han er inderst inde. I forestillingen forsøger Silas at udforske sig selv, sin kønsidentitet og sit køn.
Hvornår: Kl. 17.00-18.30.
Hvor: Magstræde 14, 1204 København.
Pris: Gratis.

Tirsdag d. 17. august 2021: Fejring af fællesskab, mangfoldighed og diversitet
Kom forbi Husets Front Yard, hvor alle LGBTIQ+-unge og allierede kan sprede deres vinger og lade stemmerne blive hørt højt og klart. Om aftenen vil DJ-sæt og live musikere omdanne Front Yard til en fejring af fællesskab, mangfoldighed og diversitet.
Hvornår: Fra kl. 14.00-22.30.
Hvor: Nybrogade 20-32, 1203 København.
Pris: Gratis.

Onsdag d. 18. august 2021: Walk & Talk med Mizz Privileze
Arbejdermuseet inviterer til en walk & talk med Mizz Privileze i den anmelderroste udstilling AKTIVIST. Hvad har motiveret Mizz Privileze til at blive aktivist, og hvorfor har de valgt at tage kampen for LGBTIQ+-rettigheder og ligestilling op gennem performance i drag? Dét kan du høre om her.
Hvornår: Kl. 10.00-12.00.
Hvor: Rømersgade 22, 1362 København.
Pris: Billetter koster 50 kr. og kan købes via indgangen til museet.

Torsdag d. 19. august 2021: Under The Rainbow-koncert
Ta’ til en musikalsk aften med optrædende talenter fra LGBTIQ+-samfundet. Du vil bl.a. kunne møde Princess Nokia, Theo X, Ivy Rosenauer, Ängie og Jean Michel.
Hvornår: Fra kl. 15.00-00.00.
Hvor: Koncerterne bliver afholdt udendørs ved K.B. Hallen og vil blive livestreamet til en storskærm i Fælledparken.
Pris: Billetter til K.B. Hallen koster 50 kr. og kan købes på www.Billetlugen.dk.
Billetter til Fælledparken er gratis og fås på www.Billetto.dk.
OBS! Du kan se programmet for koncerten via www.copenhagen2021.dk.

Fredag d. 20. august 2021: Mød Di Di Cancerella
Kom og oplev Di Di Cancerella lave en drag makeover på Front Yard samt indlede en snak om identitetsdannelse og drag-industrien.
Hvornår: Kl. 16.00-18.00.
Hvor: Nybrogade 20-32, 1203 København.
Pris: Gratis.

Lørdag d. 21. august 2021: Lukkeceremoni
Afslut WorldPride med manér med den officielle lukkeceremoni. Her vil blive afholdt taler, være underholdning og forestillinger fra store, internationale kunstnere.
Hvornår: Fra kl. 15.00.
Hvor: Fælledparken.
Pris: Gratis.
OBS! Det kræver billet at komme ind, selvom det er gratis. Billet fås på www.copenhagen2021.com

Søndag d. 22. august 2021: Lyt til 1000 års queer historie
På ti steder i den permanente udstilling om hovedstaden kan du ved hjælp af din mobiltelefon lytte til historier om mennesker, der på en eller anden måde afveg fra de gældende normer fra vikingetiden til i dag.
Hvornår: Fra kl. 9.00-21.00.
Hvor: Københavns museum på Stormgade 18, 1555 København.
Pris: Billetter til museet koster 90 kr. og kan købes på www.historieogkunst.dk.

MestLæste