Det sker

Facebooks sejeste funktion ever hjælper deprimerede

Af Luise Gregersen 27. februar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Facebook får snart en ny, vildt sej funktion! Den nye funktion hjælper nemlig folk, der har det psykisk dårligt. Se her, hvordan det hænger sammen!

Selv om der er milliarder af mennesker på Facebook, kan det stadig være et ensomt sted. Du har måske oplevet, at nogle af dine Facebook-venner skriver statusopdateringer, der gør dig bekymret for, hvordan de har det. Tit er det svært at vide, hvad man skal gøre ved det, men nu får Facebook en ny funktion, der hjælper dig til at tage kontakt til dem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hvad er en depression?

Hvis din ven eller veninde skriver en bekymrende opdatering, så kan du nemlig anmelde kommentaren til Facebook. Opdateringens oplysninger bliver sendt til et hold af specialister, og næste gang din ven logger på Facebook, vil han eller hun blive tilbudt at kontakte dig eller en anden ven samt blive oplyst telefonnummeret på selvmordslinjen.

Læs også: Stjernernes gode råd om depression

På den måde fortæller Facebook altså vennen, at der er nogen, der tænker på dem og bekymrer sig.

Den nye funktion, der kommer til marts, kan selvfølgelig ikke erstatte den støtte, du kan give dine venner i virkelighedens verden, men det er et skridt på vejen mod at hjælpe flere deprimerede og selvmordsramte unge.

Derforskaldutænkepositivt

Negative tanker dræner dig for energi. Faktisk så tynger dårlige tanker dig psykisk. Hvis du tømmer hovedet for unødvendige tanker, vil du føle dig meget bedre rustet i hverdagen.
En undersøgelse viser, at positive tanker også kan påvirke dit immunforsvar. Hvis dit hoved er fyldt med negativitet, er der større chance for, at din krop er længere tid om at nedkæmpe en virus.
Måske er du flere gange blevet i dårligt humør af en speciel time i skolen? Dit humør påvirker din indsat, så hvis du har en positiv tilgang til timen inden start, er der langt større chance for, at din indsat og oplevelse bliver bedre. Selv om følelsen sidder i dig, er det vigtigt, at du bryder den onde cirkel.
Du vil få en meget bedre og tryggere nats søvn, hvis du ikke ligger og tænker negativt om dig selv eller andre ting, inden du skal sove. Hvis du i stedet nyder øjeblikket, putter dig godt og tænker dagens højdepunkter igennem, vil du helt sikkert falde hurtigere i søvn og sove dejligt.
Når du tænker positive tanker, vil du også være bedre i stand til at værdsætte de gode ting i hverdagen – ja, og i dit liv. Negativitet æder de gode stunder, og det er da en skam. De skal nydes!

MestLæste