Det sker

5 Instagramprofiler, der spreder glæde

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 19. august 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Trænger du til et ekstra boost af god energi på Instagram? Så findes der en lang række superfede profiler, hvis feed er fyldt med positivitet og good vibes! Vi Unge kommer her med et bud på 5 Instagramprofiler, der er værd at følge.
Vi Unge har samlet 5 Instagramprofiler, der med garanti vil opløfte dit humør og give dig et smil på læben.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

@Myselflovesupply er en Instagramprofil, der giver dig tips, rutiner og inspiration til, hvordan du kan lære at give dig selv selvomsorg og -kærlighed. Læs med i de opløftende citater, der findes på My Self-Love Supply, og lær at blive din egen bedsteven. Vi lover, at du helt sikkert vil finde masser af inspiration til, hvordan du får en mere åben og positiv tankegang.
@Citatfabrikken skriver følgende på deres Instagram: ”Citater kan give stof til eftertanke og omtanke. Jeg håber, du får nogle inspirerende vitaminer til sjælen.” Citatfabrikken leverer altid meningsfulde citater, der sagtens kan bruges som et motiverende baggrundsbillede på mobilen. På profilen finder du masser af gå-på attitude, der helt sikkert smitter af på din egen indstilling til hverdagens udfordringer.
Læs også: Har du set den nye dansefilm på Netflix? Der er ikke noget, der spreder lige så stor glæde som menneskets bedste ven, hunden. Vi ELSKER alle nuttede billeder af hunde, og især hvalpe der klodset og hovedløst kaster sig ud i dagligdagens små udfordringer. På profilen @DogsofInstagram finder du både sovende, svømmende og surfende hunde, og det er jo bare megacute! Vi garanterer, at du kommer til at trække på smilebåndet, HVER gang du besøger profilen.
Nyheder behøver ikke at være hverken kedelige eller negative. På Instagramprofilen @TheHappyNewspaper finder du positive nyheder om fantastiske mennesker, der hjælper hinanden. Profilen er fyldt med kærlighed, åbenhed, smil og masser af farver. Hvis du har brug for en god historie, der sætter fokus på alt det gode i livet, er profilen et besøg værd!
Læs også: 5 profiler du skal følge, hvis du drømmer om at lave dit eget tøj @OhHappyDay, giver dig festlige og positive billeder i alle regnbuens farver. På Instagramprofilen kan du finde DIY’s til din næste fest eller hyggearrangement for nærmeste venner og veninder. Lad dig inspirere, og måske får også DU lyst til at kaste dig ud i krea-projekterne.

MestLæste