

Hjælp! Jeg tror, min kæreste lyver
Det er desværre ikke altid lige så nemt at stole på andre, som man selv gerne vil have det. Har du det sådan over for din kæreste, og tror du han lyver? Så læs vores tips herunder.
Læs også: Læserhistorie: Kærligheden var en løgn
Hvilken type er han?
Det er ikke altid nemt at spotte en løgn, men der er nogle træk, du kan forsøge at lægge mærke til. Er han eksempelvis en type, der praler meget, og nogle gange fortæller ting, der lyder lidt overdrevet, kan det være et tegn på, at han har nemt ved at lyve. Det betyder ikke nødvendigvis, at han lyver over for dig, men hvis han har hang til det, er sandsynligheden der.
Spørg dig selv
Det kan være en god idé at spørge dig selv om, hvorfor du tror, han lyver. Har han en speciel grund til det? Hvis ikke, kan det være noget, du bare har sat dig i hovedet, fordi du har svært ved at stole på andre. Hvis han ikke umiddelbart får noget ud af at fortælle dig en løgn, virker det mindre sandsynligt, at han faktisk fortæller en til dig.
Læs også: Drengepanel: Hvad gør en kæreste god?
Snak med andre
Hvis du har hørt et rygte om din kæreste, som han selv benægter, kan du spørge dine veninder, om de kender noget til det. Du skal passe på med at dømme din kæreste ud fra, hvad andre siger om ham, men hvis mange har set den samme ting, og du hører det fra mange sider, kan det være rigtigt.
Konfrontér ham
Det bedste, du kan gøre, er at tage snakken med ham. Spørg ind til det, du tror, han lyver om, eller sig direkte til ham, at du ikke tror, han fortæller sandheden. Måske vil det gå op for ham, at han ikke kan skjule løgnen for dig, så han åbner op og lægger kortene på bordet. Hvis ikke, kan du bide mærke i hans reaktion, og hvis han virker nervøs, underligt sur eller afvigende, kan det være en indikation på, at der er noget galt.
Læs også: Fra venner til kærester
Se indad
Det er vigtigt at huske, at din kæreste sagtens kan fortælle dig sandheden, selv om du er overbevist om det modsatte. Har du generelt svært ved at stole på andre, eller har du hørt et løst rygte, er det vigtigt, at du ikke farer alt for meget op mod din kæreste og anklager ham for at lyve. Stol på ham medmindre, der er for mange tegn på, at du ikke har grund til det mere!
Hvordan forsøger du at spotte en kæreste-løgn?
Herunder kan du læse, hvordan du får styr på kærestejalousi!
Fåstyrpåkærestejalousien





MegetMere


Brevkassen: "Jeg kan ikke mærke noget, når jeg stikker fingeren op"

I 2023 skal dine favorit-leggings se helt anderledes ud, end du er vant til

Andrea og Sylvester om intime sexscener med hinanden, at være skuespillere og barndomsvenner

Se det søde billede: Her er Emil Jakobsens kæreste

Her er skoen, der kommer til at erstatte dine Ugg-støvler i 2023

Brevkassen: "Må jeg springe min menstruation over?"
