

10 myter om uren hud og bumser
1. Det er kun teenagere, der får uren hud og bumser
FALSK: Uren hud og bumser kan opstå hos mennesker i alle aldre. Selvom teenageperioden oftest er den værste, kan hudsygdommen acne opstå hele livet.
2. Du får uren hud og bumser af at spise usunde ting
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
FALSK: Det er ikke noget videnskabeligt bevis for, at nogle fødevarer giver uren hud og bumser. Dog er det vigtigt, at være bevidst om at spise sundt og varieret, da din hud dermed automatisk vil få en pænere glød og fremstå mere strålende. Hvis du spiser sundt, men stadig oplever at få bumser eller irriteret hud, kan det måske skyldes, at du er allergisk over for noget bestemt mad. Snak derfor med din læge, så du kan blive testet, hvis det er rigtig slemt.
3. Vand hjælper på uren hud og bumser
SANDT: Vand renser huden indefra. Ved at drikke masser af vand, kan du mindske uren hud og bumser. Når du drikker vand, fugter du samtidig din hud indefra… Det må da være den mest naturlige fugtighedscreme!
4. Hårprodukter kan give uren hud og bumser
SANDT: Hårspray, hårvoks og fedtet hår kan faktisk godt give uren hud og bumser. Hvis du oplever at have rigtig fedtet hud eller mange bumser i en periode, så skru lidt ned for hårprodukterne, og fjern dit hår fra ansigtet, så din hud kan få luft. Det er også en god idé at vaske dit pudebetræk ofte, da der godt kan sidde snavs og fedt i det.
Læs også: Førstehjælp til bumser
5. Uren hud og bumser skal tørres ud i solen
FALSK: Måske tænker du, at din hud ser smukkere og mere ensartet ud, når du har været i solen i mange timer. Men solbadning er en kortvarig løsning på dine hudproblemer! Og faktisk kan solen ligefrem forværre problemerne. Undgå derfor at tørre din hud ud i solen eller at bruge for skrappe produkter. Fugt i stedet din hud med en god creme - kig evt. efter betegnelsen "non-comedogen", da det betyder, at cremen egner sig til uren hud.
6. Jo mere du renser din hud, jo pænere bliver den
FALSK: Det er en rigtig god idé at rense din hud både morgen og aften. Men hvis du vasker dit ansigt mere end det, kan det faktisk forværre dine hudproblemer. Dette skyldes at din hud bliver udtørret og derfor producerer mere talg og fedt.
7. Makeup giver uren hud og flere bumser
SANDT OG FALSK: Du kan godt dække dine bumser med makeup uden at forværre dine hudproblemer, så længe du bruger makeup, der er fremstillet specielt til fedtet og uren hud. Dog er det vigtigt, at du renser din hud godt både morgen og aften, så makeuppen ikke lægger sig som skidt og dermed giver dig tilstoppede porer og bumser.
Læs også: Råd mod bumser
8. Hormoner er skyld i uren hud og bumser
SANDT: Når man er teenager øges kroppens produktion af det mandelige kønshormon testosteron hos begge køn. Hormonet går ind og stimulerer talgkirtlerne, og det øger derfor produktionen af fedt i huden. Det betyder, at dine porer stopper lettere til og dermed kan give bumser.
9. Du får uren hud og bumser, når du er stresset
SANDT: Det er rigtigt, at nogle vil opleve at få flere bumser i perioder, hvor de har meget at se til og føler sig stressede. Stress er en alvorlig sygdom, så sørg for at passe godt på dig selv.
10. Du skal trykke dine hudorme og bumser
FALSK: Selvom det kan være ret så fristende at forsøge at klemme dine bumser, kan dit pilleri skabe betændelse i dine bumser og endda give dig grimme ar, som aldrig forsvinder.
Læs også: Stjernernes tips mod bumser
Læs her, hvordan du slipper af med dine hudorme:
Slipafmeddinehudorme






MestLæste


Skal du i praktik? Her er 22 bud på praktikpladser

Pinlige historier: Det dobbelte toiletuheld

Grev Nikolai på TikTok med kæresten: Se den søde video

Vennebog: 19 spørgsmål til Maria Fantino
