Drop dealbreakerne
Har du nogensinde mødt en fyr, der var supersjov og megasød, som du alligevel endte med at droppe, fordi han ikke levede op til dit billede af drømmefyren?
Læs også: Ødelægger dit celeb-crush dit kærlighedsliv?
Nogen gange kan det være en god idé at lægge sine dealbreakers på hylden, for selv om han hverken ligner Justin Bieber eller Dylan O'Brien, kan han altså godt være en vildt sød fyr.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se her, hvilke dealbreakers du skal droppe!
Han er for sød
Undskyld, hvem er det lige, der har fundet på, at man kan være for sød? Det er ligesom at sige, at Snickers smager for godt, eller at "The Hunger Games" er lidt for god. Det giver ingen mening! Så hvis du tager dig selv i at ønske, at han var lidt mere bad boy-agtig, så overvej lige situationen endnu engang. Han er jo kun sød, fordi han virkelig godt kan lide dig, og hvad mere kan man lige bede om?
Han er for lille
Der er flere grunde til, at du skal glemme alt om den her dealbreaker. For det første, så begynder mange drenge først at vokse hurtigt i løbet af teenageårene, så selv hvis han er mindre end dig nu, kan han sagtens nå at overhale dig på et år. For det andet, hvem er det så, der siger, at drengen skal være højere end pigen? Er det virkelig det værd at droppe en lækker og sød fyr, fordi han er mindre end dig? Se bare på Bruno Mars og Josh Hutcherson! De er både lave og megahotte.
Læs også: Du ved, han er den rette, når...
Han er for ung
Okay, med mindre I er helt forskellige steder I jeres liv, så er et eller to års aldersforskel altså ikke noget at gå i panik over. Hvis han virkelig er dit livs kærlighed, kan vi garantere, at de år ikke gør en forskel, når I er blevet lidt ældre.
Han har mange pigevenner
Bare fordi en fyr har mange pigevenner, betyder det ikke, at han er en player, så overvej lige situationen grundigt, før du gør det forbi med ham. Se i stedet på, hvordan han er overfor sine pigevenner. Flirter han med dem, eller behandler han dem ligesom sine drengevenner? Hvis det sidste er tilfældet, så betyder hans mange pigevenner blot, at han kan være venner med hvem som helst uanset deres køn, og det er kun godt!
Han er ikke min type
Går du udelukkende efter mørkhårede fyre med brune øjne, smilehuller og svulmende overarme? Det er fint, hvis du har en type, som du oftest bliver tiltrukket af, så længe du er åben overfor andre muligheder. Selv om du normalt savler over Zayn Malik og Ed Westwick, kan en lyshåret fyr med fregner være mindst lige så sød og dejlig som kæreste!
Herunder kan du se de kendtes kærlighedskiks!