Tøj til Blå Mandag: 3 fede looks
Opdateret med nyt tøj og ny tekst den 23. februar 2017.
Konfirmationsdagen er en fantastisk dag, hvor du er i centrum og bliver fejret af hele din familie. Hvis du skal konfirmeres i år, har du helt sikkert næsten styr på dit konfirmationslook og på festen. Men har du styr din Blå Mandag endnu? Blå Mandag er nemlig også en helt særlig dag, hvor du og dine medkonfirmander har fri fra skole og skal ud og lave nogle sjove aktiviteter. Det er forskelligt, om man er på Blå Mandag med sin klasse eller med det hold, man er blevet konfirmeret med (hvis man ikke er blevet konfirmeret med sin klasse).
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Har du styr på dit tøj? Få tips til din Blå Mandag
Skal du have et nyt sæt tøj til Blå Mandag? Så skal du læse med her, hvor du får gode tips til at vælge det helt rigtig outfit til dig. Det er nemlig vigtigt, at du føler dig godt tilpas, er klædt på til anledning, og at du føler dig som en million (nej, vent! Du skal føle dig som 10 millioner! Det er jo din dag).
Sådan vælger du det rigtige tøj til Blå Mandag:
- Tænk over, hvad I skal lave. Det er for eksempel ikke supersmart at have en kort blondekjole på, hvis I skal i en vild forlystelsespark, og det er heller særligt praktisk at have lag-på-lag-på-lag-på-lag på, hvis I skal ud at shoppe, og du skal prøve meget tøj i prøverummet.
- Du skal føle dig godt tilpas i det, du har på, så det er megavigtigt, at du går efter et Blå Mandag-sæt, som passer til din stil. Hvis du altid går i jeans og hættetrøje, vil du med garanti føle dig mærkelig tilpas i en stram kjole (også selv om den er helt vildt pæn).
- Tag den rigtige taske med! Det er meget forskelligt, hvor meget taskeplads, man skal bruge på Blå Mandag. Hvis du kan skal have pung, nøgler og mobil med, kan du sagtens nøjes med en lille chik skuldertaske, men hvis du skal have vanddunk og eventuelt badetøj med, er det en god idé med en stor taske - eller måske endda en rygsæk.
- Dit fodtøj skal også passe til dagen, og du bliver med garanti glad for flade sko, for I skal sikkert stå op det meste af dagen. Så læg stiletterne væk igen. De må komme frem en anden gang.
Her i galleriet kan du se (og shoppe!) tre lækre looks til Blå Mandag, og under galleriet kan du få endnu flere tips til at få dit andendagslook til at spille!
Psst ... Galleriet indeholder affiliate-links. Hvis du ikke ved, hvad det er, kan du læse mere her!
3lækrelookstilBlåMandag(affiliate)
Når du har helt styr på dit Blå Mandag-outfit, skal du selvfølgelig have de sidste detaljer på plads. Du skal jo blandt andet have pakket en lille taske til dagen. Som tidligere nævnt er det jo forskelligt, hvad du skal have med - alt efter hvad I skal lave - men her kommer en liste af ting, som du helt sikkert skal huske.
Det skal du have med i tasken på Blå Mandag:
- Din mobil: Det er vigtigt at have sin mobil med - både så du kan få fat i dine venner, men også så I kan tage en masse søde og sjove billeder i løbet af dagen. Måske kan I finde på et hashtag, som hele dit Blå Mandag-hold kan bruge, når I poster billeder. Så er det nemt at få et hurtigt overblik over dem alle sammen.
- Din pung: Du skal selvfølgelig have nogle penge med på Blå Mandag, men pas nu megagodt på dem! Lommetyve ved desværre også at foråret er sæson for Blå Mandag, så lad være med at flashe dine kontanter for meget, og hav gerne pungen i en lynet lomme i tasken eller i en pengekat under trøjen, hvis du vil være ekstra sikker.
- Lidt makeup: Det er ikke en dum idé at have en concealer og en læbepomade med i tasken, når du skal på Blå Mandag. Så kan du friske dit look op i løbet af dagen.
Til slut kommer her et par tips, som ikke har noget med dit look og gøre, men som er rigtig gode at huske for at få den bedste Blå Mandag.
Sådan får du den bedste Blå Mandag:
- Hav ja-hatten på: Det nytter ikke at være negativ, eller at du brokker dig, hvis noget ikke går helt, som du havde planlagt. Hvis du tager det med et smil, bliver det garanteret en god dag - uanset hvad.
- Styrk sammenholdet: Snak med alle, og sørg for, at ingen føler sig udenfor. Det skal være en fantastisk dag for alle, og det bliver det nemmest, hvis alle er søde ved alle.
- Pas på hinanden: Ingen skal gå alene, og alle skal komme godt hjem. I kan eventuelt få numrene på hinandens forældre, så I har mulighed for at ringe, hvis der opstår en dum situation.
Hav en fantastisk Blå Mandag, piger! Vi ved, at I får en fantastisk dag!