Konfirmation

Konfirmation: Til konfirmations-forberedelse

Af Line Sølvhøj Jensen 28. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Julie skal konfirmeres til foråret, og nu er hun startet til konfirmations-forberedelse. Læs, hvordan det var, første gang Julie var til præst.

Min veninde og jeg tog efter skole sammen over til sognehuset, hvor vi skulle mødes med resten af klassen. Præsten tog godt imod os, og vi satte os ned i et lille lokale med nogle borde og en tavle.

Læs også: Bliv helt klar til konfirmationen.

Vi startede med en navnerunde, hvor vi også fortalte, hvorfor vi havde valgt at blive konfirmeret. Efter det bad præsten os om at skrive alle de stikord op på tavlen, vi forbandt med Kristendommen. Til sidst havde vi fyldt næsten hele tavlen med ord og navne. Helt fra "Adam og Eva" til et begreb som "tilgivelse".

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Derefter begyndte vi egentlig bare at snakke om alle de ting, vi havde skrevet op, og præsten fortalte os om nogle af de vigtige ting, vi manglede.

Læs også: Konfirmation fra A til Å.

Tiden gik hurtigt, mens vi bare snakkede, og efter en god times tid sagde vi tak for i dag. De var faktisk okay hyggeligt og mindede ikke særlig meget om en skoletime, som jeg i starten havde troet, det ville. Det fine ved det var, at når man sagde noget, kunne det ikke være enten rigtigt eller forkert. Det var spændende at høre, hvad de andre tænkte om sådan noget som religion.

Jeg glæder mig allerede til næste gang.

MestLæste