Killswitch
Killswitch er en ret smart app, hvis du ikke har lyst til at slette din eks som ven på Facebook. Med Killswitch kan du nemlig fjerne alle billeder og statusser, som han laver, eller som han er tagget i. Du kan også fjerne alle spor af ham fra din egen profil. Det er helt anonymt, så din eks finder aldrig ud af, at du har slettet ham fra din newsfeed. Smart!

Tag testen: Hvilken sang passer til dit breakup?

Spotify
Alle ved, at den helt rigtige tudesang kan gøre hele forskellen, når du er ked af det. Derfor er det vildt genialt, at Spotify har en hel masse playlister, der er sat sammen til folk, der har fået knust deres hjerter. Hør sangene, mens du glæder dig til dit helt nye liv, der bare handler om dig, dig og dig!

Ex-Lover Blocker
Okay, den her app er på portugisisk, men den er stadig vildt nem at bruge, og så er den bare for genial til ikke at have med! Du vælger simpelthen tre af dine allerbedste veninder i app'en, og hvis du ringer til din eks, så får de altså en notifikation om det! Det får dig nok til at tænke dig om en ekstra gang, før du taster hans nummer.

Læs også: Guide - Det store breakup

FutureMe
FutureMe gør præcis det, navnet antyder. I app'en kan du nemlig skrive en besked til dit fremtidige jeg. Så når du får det der pludselige klarsyn, hvor det går op for dig, at din eks ikke fortjener dig, kan du skrive det ned i app'en, så du kan læse det, hver gang du begynder at savne ham.

My Secret Diary
Nogle gange hjælper det at få skrevet alle sine følelser ned, men hvis du har en nysgerrig lillebror, der snager på dit værelse, kan din dagbog være i alvorlig fare! Med My Secret Diary har du din dagbog på din mobil, og den er låst med en kode, så ingen andre end dig selv kan få adgang til den.

Stjernernes vilde breakups