Leder drengene efter en bestemt type pige? Og hvis ja, hvilken type er det så? Det svarer fire fodbolddrenge ærligt på i denne uges "Drengepanel".

Er du forelsket i en ældre fyr, og ved du ikke om han er for gammel til dig? Så har vi også sværet, da vi i denne uge har stillet drengene et bonus-spørgsmål: Hvor meget yngre må din kæreste være?

Marcus, 16 år
- Jeg vil gerne have en sød, glad og kærlig pige med en god krop. Hun må gerne have noget mellem ørerne, og humor skader heller ikke.

Hvor meget yngre må din kæreste være?
- Max 1-2 års forskel.

Læs også: Drengepanel - Hvordan føles det at droppe en pige?

Nicolaj, 16 år
- Jeg går efter en type, som er åben og imødekommende. Køn af natur og ikke som alle andre. Hun må gerne have lidt kant, og turde sige sin mening. Hun skal have en fed stil, da jeg selv går meget op i tøj, og så skal hun ikke mindst være lidt intelligent. Drenge tænder af på piger, som er alt for useriøse. Hun skal have nogle ambitioner, og tage noget initiativ i samtaler såvel som udflugter. Det er altid godt med noget spontanitet.

Hvor meget yngre må din kæreste være?
- Her når man er i teenageårene, vil jeg mene, at aldersgrænsen max er to år. Det er fordi, der sker mange ting i teenageårene, og det går rigtig stærkt. Der sker meget på to år, men hvis den yngre part er moden nok, er det helt fint.

Læs også: Drengepanel - Hvad synes drenge om fodboldpiger?

Oliver, 15 år
- Personligt kan jeg godt lide lidt høje blonde piger med street style, og selvfølgelig skal de også have en god personlighed.

Hvor meget yngre må din kæreste være?
- En kæreste må allerhøjest være et år yngre end mig, for ellers er de som regel alt for umodne.

Læs også: Hvordan vil drenge scores?

Rasmus, 16 år Vi unge, drengepanel
- Det er svært at sige, før jeg har mødt hende...

Hvor meget yngre må din kæreste være?
- Hvis hendes personlighed og udseende er modent, så spiller alder ingen rolle for mig. Det er dog yderst sjældent, at man møder en pige, der er 2 år yngre, men som er moden nok.

Læs også: Drengepanel - Hvad gør drenge nervøse?

Vi Unge Facebook, Vi Unge