Det sker

Nyt studie: Snapchat gør dig glad

Af Stine Kærsgaard 27. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Wow! Snapchat gør os mere positive end andre sociale medier. Læs her, hvorfor.

Har du nogensinde tænkt på, hvilket socialt medie der får dig til at smile allermest? Er det artiklerne og opdateringerne på Facebook, inspirationsbillederne fra Instagram eller vennernes Snaps, som kommer tikkende hele dagen?

Læs også: Sådan fungerer snapchat præmierne

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det har et nyt studie, som forskere fra ”University of Michigan” står bag, nu påvist og måske ikke så overraskende, har Snapchat vist sig at være det sociale medie, som gør folk mest glade.

Studiet blev lavet sådan, at forskere undersøgte, hvordan 154 studerende reagerede og havde det dagligt, når de brugte deres telefon over en periode på to uger. For eksempel fik de studerende dagligt tekstbeskeder fra undersøgelsen, hvor der kunne stå: ”Hvor rar eller ikke rar var din sidste interaktion?” eller ”Hvor godt eller skidt har du det lige nu?”, som de så skulle svare tilbage på med det samme.

Læs også: Sociale medier gør dig lykkelig

Herefter kunne forskerne så konkludere, at alle de studerende var mere glade og følte flere positive følelser, når de interagerede på Snapchat end på andre sociale medier som for eksempel Facebook! Og det hænger sammen med, at unge ofte snapper med tætte venner, og at de sammenligner brugen af Snapchat med face-to-face samtaler. Dog viste undersøgelsen på den anden side, at medier, som er lidt mere ”tekst-tunge” end Snapchat, var lidt bedre, når det handlede om at støtte de unge.

Har I det på samme måde? Bliver I også glade i låget, når I snapper?

Uuhh... Se her, hvordan du bliver en superflirter på de sociale medier:

Sådanflirterdudesocialemedier

Vil du flirte på mobilen? Så er Snapchat altså bare din nye bedste ven! Her er der nemlig plads til at fjolle og sende skøre snaps til din flirt, som kan bringe jer tættere sammen og starte en hot kemi imellem jer. Måske kan du endda finde mod til at tegne et lille hjerte på et af billederne? Det er en supernem måde at vise de sjoveste sider af dig selv på.
Et billede siger mere end tusind ord, og derfor er det altid en god idé at bruge emojis, når du skriver med din flirt! En uskyldig kyssemund eller en hjerte-emoji signalerer nemlig, at du flirter med ham, men uden det bliver for meget – og det er langt nemmere end at bruge hundrede år på at formulere en sætning, der skal gøre ham vild med dig.
Hvis du ikke er til direkte samtaler mellem dig og dit crush, er Instagram et rigtig godt sted at flirte i det stille. Her kan du nemlig signalere, at du synes, han er spændende ved at like hans billeder og kommentere på dem en gang imellem, uden det kommer alt for tæt på. Men lad være med at gå tilbage i tiden og like alle hans billeder på en gang – det kan virke lidt creepy!
Er han typen, der af og til skriver en kæk kommentar i en status eller som kommentar til et billede på Facebook? Hvis du stod over for ham, ville du grine af hans jokes for at flirte med ham, men på de sociale medier kan du like hans kommentar eller vise med en emoji, når du synes, hans kommentar er sjov. Det lyder som en lille ting, men i det store billede betyder det meget for ham, at du anerkender hans humor.
Du skal altid huske at være dig selv på de sociale medier – også når du flirter! Du får ikke noget ud af at spille en anden rolle på nettet og fremstille dig selv på en måde, du slet ikke er i virkeligheden. Hvis din personlighed skinner igennem på nettet, er du sikker på, han falder for den rigtige dig.
Det er svært ikke at skrive konstant til sit crush, når man er super nyforelsket, men husk at holde en lille smule igen. Drenge kan nemlig hurtigt blive lidt skræmte eller irriterede, hvis de for eksempel konstant bliver spurgt om, hvad de laver. Det er dejligt at blive spurgt, men lad være med at bombarder ham, selv om det er svært at holde igen.

Læs mere om

MestLæste