Samfund

Derfor skal afgangsprøverne nu laves i hånden

Af Oliver Kokholm Ungermann 13. maj 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Åh, nej! En teknisk fejl har gjort, at nogle af årets afgangsprøver skal løses i hånden. Se her, hvilke fag det drejer sig om.

Væk med computeren og frem med papir og blyant! Det er konsekvensen af en teknisk fejl i årets afgangsprøver i folkeskolen.

Læs også: Snacks til eksamen

Under den digitale afgangsprøve i dansk retskrivning og læsning, opdagede man nemlig en fejl, der kan give elever en lavere karakter, end de egentlig skal have. Derfor aflyser man nu prøverne i biologi og geografi, som ellers skulle være afholdt i morgen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I stedet bliver prøverne afviklet i hånden på en ny dato, og også i danskprøven senere på måneden skal man finde sine blyanter og hviskelæder frem, hvis man vil tage den om for at undgå fejlen. Øv!

Læs også: Alt du skal vide om eksamen

Kontoret for Prøver, Eksamen og Test regner med, at fejlen er rettet til næste år.

Bliver du ramt af det? Se i galleriet, hvordan man forbereder sig bedst muligt til afgangsprøverne.

Sådanforberederdudigtileksamen

Det vigtigste til eksamen er at være forberedt, og nøglen til det er dine noter. Start din forberedelse med at samle alle de noter, du får brug for, så du nemt kan slå op i dem til eksamen. På den måde undgår du også at blive stresset, når du trækker et emne til de mundtlige eksamener, for så ved du, at du bare kan slå op på den rigtige side med det samme.
Shutterstock
Den bedste måde at øve din fremlæggelse til en mundtlig eksamen er ved at sige den højt nogle gange derhjemme. Det kan enten være foran spejlet, til din søster eller dine forældre – bare du får det gjort! Det kan føles vildt grænseoverskridende at stå og fremlægge sådan, men det er også nervepirrende at være til eksamen, og på den her måde, får du set din frygt i øjnene, inden det går løs på selve eksamensdagen.
Shutterstock
Der er ingen, der siger, at du skal læse hele pensummet igennem igen, men hvis du vil være rigtig godt forberedt til især den mundtlige eksamen, er det en god idé at læse lidt mere, end du ’behøver’. På den måde kan du nemlig bringe lidt ekstra viden om emnet ind, og det er altid noget, lærerne sætter pris på. Det, du læser, behøver nødvendigvis ikke kun at være fra den bog, som du bruger i skolen. Nogle gange kan det nemlig også være godt at perspektivere til for eksempel en artikel, du har læst eller noget, der har været oppe i nyhederne – som selvfølgelig relaterer sig til emnet. Husk dog at få styr på pensum først!
Shutterstock
Det er aldrig rart at være i tvivl, så spørg din lærer så meget som muligt ind til eksamen, så du ved, hvad du kan forvente. Det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt.
Shutterstock
Hvis du får læseferie, skal du selvfølgelig bruge tiden til at forberede dig grundigt – men det er også vigtigt at få slappet af! Det hjælper ikke at læse hele dagen og skippe vigtig nattesøvn, for så bliver dit hoved mere forvirret end klart. Husk at holde nogle pauser, hvor du kommer lidt ud i luften, og så bliver du endnu bedre i stand til læse bagefter.
Shutterstock

MestLæste