Er det nemt? Tjek. Smager det godt? Dobbelt tjek! Softice er bare fantastisk, og vi har samlet tre vidt forskellige måder, du kan lave det på. Få dem herunder!

Læs også: Lav dine egne sunde is

Ingredienser til helt almindelig vanilje-softice
1 liter vaniljeis
2 dl. piskefløde

Sådan gør du:
Tag vaniljeisen ud af fryseren i god tid, så den når at tø lidt op. Hæld fløden i en skål med isen og pisk det sammen til en lækker softice-masse med en elpisker. Færdig!

Ingredienser til sund softice
5 spsk. skyr
1 frossen banan
½ tsk. vaniljepulver
2 tsk. sukker

Læs også: Opskrift: Sund hindbær-is

Sådan gør du:
Tag bananen ud et kvarter før, du skal bruge den. Kom den i en skål sammen med resten af ingredienserne og mas det med en stavblender. Har du ikke sådan en, kan du også komme det i en blender.

Ingredienser til crunchy jordbær softice
500 g. friske, frosne jordbær
1 liter skummet eller minimælk
½ liter creme fraiche 9 % fedt
2 tsk. sukker
50 g mørk chokolade

Læs også: Opskrift: Sund banan-is

Sådan gør du:
Frys dine friske jordbær ned og tag dem ud lidt før, du skal bruge dem. Bland dem med alle ingredienserne ud over den mørke chokolade og blend det sammen. Hak den mørke chokolade groft og kom den i softicen. Velbekomme!