Mad & opskrifter

Opskrifter med jordbær

Af Stine Kærsgaard 9. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Synes du også, at jordbær er noget af det allerbedste ved sommeren? Så er det heldigt, at det lækre, lille bær kan bruges til meget! Vi har samlet nogle gode og nemme opskrifter med jordbær her.

Jordbærrene smager helt fantastisk lige nu, og det skal du udnytte!

Læs også: Mad der gør dig glad

Måske spiser du mest jordbær direkte fra bakken, men der er faktisk masser af andre lækre måder at spise de røde bær på – vi giver dig en masse inspiration til nemme salater og kager med jordbær:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Salater og tilbehør med jordbær:

Rucola salat med jordbær
Bland rucola, jordbær, ristede pinjekerner og fetaost sammen med lidt sukker, peber og balsamico for en lækker sommersalat. Du kan også tilføje lidt æbler, hvis du synes, eller bruge salte cashewnødder i stedet for pinjekerner!

Spinatsalat med jordbær

Bland friske baby spinatblade, jordbær og hakkede valnødder sammen. Tilsæt herefter den mængde feta, du ønsker i salaten samt lidt olivenolie og balsamico.

Jordbærtzatziki
Bland cremet, lækker og tilpas syrlig yoghurt sammen med hvidløg, modne jordbær skåret i mindre stykker og smag til med salt og peber. Til sidst blandes frisk, hakket basilikum i.

Desserter med jordbær:

Jordbær med chokolade
Smelt chokolade ved at koge vand i en gryde og komme en skål henover, hvori du kommer chokoladen. Når chokoladen er smeltet, dypper du dine jordbær i den. Put dem i køleskabet, så chokoladen størkner. Du kan både bruge mørk, lys og hvid chokolade.

Koldskål med jordbær
Skær jordbær i skiver og put dem ned i din yndlingskoldskål. Du kan sagtens have kammerjunker i samtidig. Du kan også prøve at skifte kammerjunkerne ud mandler eller nødder for en lidt sundere udgave.

Jordbærsmoothie
Til to smoothies blander du 100 gram frosne jordbær (som skal koges først i et minuts tid) sammen med en moden banan, 1 spsk. god olie, 1 spsk. friskpresset citronsaft, 2 dl. A38 eller yoghurt naturel, 1 ½ dl. mælk samt lid lidt vaniljesukker. Blend det hele sammen og server i to glas. Pift op med jordbær på kanten og sugerør!

Jordbærmilkshake
Rør 6 dl. mælk, 3 dl. jordbær, 1 tsk. sukker og fire kugler vaniljeis godt sammen i en skål. Hæld blandingen op i høje glas og server med sugerør.

Jordbærsoftice
Jordbærsoftice til seks personer laves ved at blande 500 gram frosne jordbær sammen med 1 dl. sukker, 3,5 dl. piskefløde og 1,5 dl. jordbærmarmelade i en foodprocessor eller blender i cirka 20 sekunder. Pynt eventuelt med mynteblade på toppen!

Cheesecake med jordbær

Når du skal lave den her kage, skal du først lave en kiksebund af 30 knuste Digestive kiks og smør. Herefter en creme bestående af flødeost, flormelis, vanilje og fløde. Endeligt skal du bruge jordbær, (her kan du også bruge frosne) til kagens jordbær-topping. Du kan finde hele opskriften på cheesecaken her.

Se stjernernes madbilleder her:

Stjernernesmadbilleder

Shay fra ”Pretty Little Liars” er kendt for sin kærlighed til pizza. Her har hun lavet sin egen helt fra bunden!
Selena elsker at tage ud og spise med sine venner!
Det er ingen hemmelighed, at Taylor er vild med at bage! Her er det en fin amerikansk æbletærte med hjertemotiv. Så fin!
Vi er vildt misundelige på Lauren smukke mini-cupcake!
Ifølge Kylies Instagram-tekst, blev det her måltid spist på meget kort tid. Vi forstår hende godt!
Caras morgenmad er glad for at se hende!
Præsentation af maden er vist ikke lige det, Ed går mest op i, men det ser nu meget hyggeligt ud alligevel.
Franch toast med blomster på? Fancy opsætning, Kendall.
Anna har lavet en lækker græskarkarryret!
Nurh, en mini-isvaffel til Chloë!
Tyler fra ”Pretty Little Liars” får sig en traditional engelsk morgenmad.
Ansel er vild med french toast til morgenmad.
Lea laver italiensk tomatsauce efter sin bedstemors opskrift!
Vi ved ikke helt, hvad det er, Bella spiser, men det ser da meget nice ud!
Mmm, Codys hotelmorgenmad ser supernice ud!

Læs mere om

MestLæste