Christina og Maria Elise har en supersej blog, hvor de har samlet de skønneste opskrifter på alt fra morgenmad til desserter. Vi har fået lov til at dele deres lækre opskrift på chokolade cupcakes med hindbærmousse med jer. MUMS!

Læs også: Opskrift på daimkage.

Chokolade Cupcakes
250g hvedemel
1 tsk natron
225g sukker
50 g kakao
1 tsk vaniliesukker
1 1/4 dl mælk
1 dl smør
2 1/2 dl. yoghurt naturel
1 æg
75-100g hakket chokolade.

Læs også: Lækker jordbærsmoothie med vanille.

Kom de tørre ingredienser i en skål med ca. 2/3 af den hakkede chokolade. De våde ingredienser blandes i en anden skål og piskes kort til massen er nogenlunde ensartet. Bland så de tørre og de våde ingredienser og vend blandingen stille og roligt med den hakkede chokolade. Den sidste del af chokoladen smeltes over vandbad og vendes i massen. Hæld massen i dine muffinsforme, og lad den bage i varmluftovn ved 200 grader i ca. 15 minutter - de skal være en smule klæ indeni.

Hindbærmousse
500 g. frosne hindbær
1 citron (saften)
200 g. flormelis
3 blade husblas
1/2 L. piskefløde

Læs også: Mint marengs.

Husblasen ligges i blød i koldt vand. Blend hindbær sammen med citronsaft og flormelis. Når massen er blendet sammen, presses det gennem en sigte.
Smelt husblasen over svag varme, og lad den køle af inden den røres i hindbærblandingen.
Fløden piskes og vendes i bærrene. Kom hindbærmoussen i køleskabet til den er tilpas stiv.

Når kagerne har kølet af og hindbærmoussen er stivnet, kan du pynte dine cupcakes med hindbærmoussen. Christina og Maria Elise har pyntet deres cupcakes med sukkerhjerter, men det er også fint at pynte med et hindbær.

Tjek Christina og Maria Elises superseje blog Smagsløjer ud og find flere lækre opskrifter!

Smagsløjer, opskrift, cupcakes, hindbærmousse