Identitet

Stalker du drømmefyren?

Af Tina Warming Eriksson og Susie Pedersen, Kilde: Psykolog Camilla Holmgaard 14. juli 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det kan være meget sjovt at joke med, at man stalker sit crush, men helt ærligt … det kan også blive for meget.

Det er måske sødt, når du sender drømmefyren en besked med dine tanker og følelser.

Læs også: Tegn på han crusher på en anden

Men det er ikke sødt, hvis du ikke hører fra ham og alligevel sender 23 kærlighedserklæringer til. Og nej, du skal heller ikke cykle forbi hans hus for tiende gang i dag og lure ind ad vinduerne.

Læs også: Bryd isen med dit crush

Bliv lidt klogere på det ucharmerende fænomen i galleriet herunder.

Stalkerdudrømmefyren?

Ordet ”stalking” betyder direkte oversat fra engelsk at forfølge. Nogle fans kan blive så vilde med deres idoler, at de stalker dem ved at bryde ind i deres hjem eller følger efter dem på gaden, men også ganske almindelige mennesker kan stalke hinanden. En forelsket person kan for eksempel blive så vild med den anden, at han eller hun stalker - altså følger efter og prøver at finde ud af alt om personen.
Hvis du for eksempel ringer op og smækker på for bare lige at høre hans stemme, kan det være, fordi du føler, at du kommer tættere på ham. Hvis du stalker en dreng, kan det være fordi, du ikke føler, du har den store chance for at score ham i virkeligheden. Han er måske nogle år ældre eller den populæreste på skolen. Dybest set håber du jo nok på, at han pludselig får øjnene op for dig, men inderst inde føles han uopnåelig, og derfor er det den nemmeste måde at komme tæt på ham.
Det er svært at sige, om piger altid stalker mere end drenge. Piger kan være mere modne end drenge i samme alder, og piger bruger generelt bare mere tid på at snakke om forelskelser, følelser og flirts, så der er muligvis lidt om det, altså at piger stalker lidt mere end drenge.
Inderst inde ved du godt, hvis du stalker. Ellers så overvej, om du overhovedet får noget ud af at cykle forbi hans dør eller sende flere sms'er. Du kan også prøve at spørge dine veninder, om de ærligt mener, at du stalker ham - eller om du rent faktisk bare flirter og vitterlig har en chance hos ham.
Det er svært at sætte en grænse for, præcis hvornår du stalker. Det er okay, hvis du sørger for at komme til de samme fester som ham, så du kan tale med ham og måske endda tør spørge, om han vil ses. Det er også okay, hvis du ringer en enkelt gang for at høre hans stemme, men hvis du gør det 10 gange, stalker du helt klart. Du må også gerne like et par billeder på Facebook og skrive lidt til ham, men hvis han slet ikke reagerer, så kommer det hurtigt til at minde lidt om stalking.
I starten bliver han sikkert smigret, når han opdager, at der er en pige, der er helt vild med ham. Men hvis du bliver ved med at følge efter ham, ringe til ham eller sende beskeder, bliver du bare irriterende og ynkelig i hans øjne. Og det var jo ikke planen.
Hvis du først er begyndt at stalke en dreng, kan det være meget svært at få den vendt til, at du pludselig er interessant i hans øjne. Fra begyndelsen skulle du ikke have været så ivrig. Hvis han først har afsløret dig i at stalke, kan du selvfølgelig godt forsøge dig med direkte at spørge, om han vil med i biografen eller lignende – altså smide kortene på bordet og være ærlig.
Ja, det er helt normalt, at piger får lyst til at stalke drenge, de er vilde med. Mindst 75 procent af alle piger i alderen 10-14 år har været så fascineret af en dreng, at de har prøvet at stalke ham. I takt med man bliver ældre, skulle lysten til at stalke meget gerne forsvinde, da andre ting begynder at fylde i hverdagen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste