Kære mig da jeg var 15 år: "Det passer ikke, at du ikke bliver til noget"

Kære Ida

Jeg ved godt, at du ikke tænker særlig pænt om dig selv og ikke tror på det, når andre giver dig komplimenter eller roser dig – men når det kommer fra mig, som er dig, 26 år ude i fremtiden, håber jeg, at det gør en forskel og trænger lidt ind. Du er fantastisk!

Og jeg håber, at jeg kan give dig det skub, der gør, at du ikke længere er så bange. Så bange for at være forkert, for tyk og for mærkelig.

Allerede nu ved jeg, at du fortryder, at du ikke kyssede ham den kønne fyr efter koncerten på 5-øren i sommer. Det var en lun aften. Du stod foran scenen og nød øjeblikket. Du følte ro og glæde, fordi du vidste, at du havde fundet et sted, du hørte hjemme: Musikken. Her havde du fundet et fællesskab med andre på din alder. Måske var det derfor, han kom hen til dig – fordi du så sød og glad ud, som du stod der med røde kinder og strålende øjne.

Han bad dig om et kys, men du troede, han gjorde nar af dig. Du følte dig grim, tyk og ulækker – det ved jeg, at du stadig synes, du er – så du var bange for, at han kun gjorde det for at holde dig for nar, og at hans venner stod på spring for at lave bræklyde.

Men jeg har tænkt ofte på den aften, og jeg tror oprigtigt, at han syntes, du så dejlig ud. Og selv hvis det ikke var tilfældet, selv hvis han havde tænkt sig at hænge dig ud, så var det ham, der var en klovn. Du ville ikke have gjort noget forkert.

Hele dit liv har folk ladet dig vide, at du ikke kan blive til noget. At du er uduelig, uelskelig og uden værd. Men du véd, den dér lille stemme helt inderst inde, der ikke helt har troet på det? Den skal du lære at lytte til. Det passer nemlig ikke, at du ikke bliver til noget. Musikken har du stadig.

I de år, der kommer, vil du spille med flere bands, spille et utal af koncerter og udgive flere plader! Du vil få drømme opfyldt, du ikke engang vidste, du havde.

Jeg vil dog ikke fortælle dig for meget om fremtiden, for vi har jo set tilpas mange sci-fi-film til at vide, at det kan ændre på fremtiden, hvis man får for meget at vide i fortiden.

Jeg vil bare minde dig om, at du skal huske at kramme dem, du elsker – og sige det til dem. Kærlighed er endeløs, så spred det så meget, du kan.

Men hvis jeg kan ønske én ting for dig, så er det, at du ikke venter så lang tid på at leve livet, som jeg gjorde.

Du er bange for at blive til grin. Du er bange for, at folk indser, at du ikke er klog eller sjov nok, men ved du hvad? Der er ikke noget at være bange for. Nogle gange er du skarp og sjov, andre gange sær og kikset – men det er alle mennesker!

Der er ro i at vide, at du ikke er noget særligt … Du synes, din mave er tyk og dine lår for store – men ikke to mennesker er ens, og alle ser forskellige ud. Når alle ser forskellige ud, er der ikke nogen, der er rigtige, og derfor heller ikke nogen, der er forkerte.

Kig dig selv i spejlet, se dit runde ansigt, din bløde hud, dine blå øjne, dit glatte hår, din bløde mave og strækmærkerne – og hold af det. Det er dig, og du er dejlig! Du skal lære at grine af dig selv og lade være med at tage dig seriøst. Så kan du grine af det, når du danser grimt eller taber ting, når din hårfarve fejler, og din makeup er løbet.

Alle skal have lov til at leve livet, også du – og tro mig, der er så meget spændende, livet har at byde på, hvis du tør gribe chancerne. Bare rolig, du lærer det. Men uanset hvad – vær sød ved dig selv. Det vigtigste er, at du passer på dig selv – for det går fint alt sammen.

Det lover jeg. Kys