Identitet

I den her alder har du flest venner

Af Stine Kærsgaard 7. april 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hmm, giver det her god mening for dig?

Har du en masse venner og veninder? Faktisk kan du godt se frem til at få endnu flere – i hvert fald, hvis man skal følge en ny undersøgelse, som er foretaget af forskere fra universiteter i Finland og England.

Læs også: Undersøgelse: Denne sang får dig til at kontakte ekskæresten 

De har nemlig fundet frem til, hvornår vi ”peaker” socialet i vores liv – altså i hvilken alder, vi har allerflest venner.

Læs også: Din personlighed afgør dine karakterer 

Ifølge forskerne er det i en alder af 25 år, så du har altså stadig nogle år til at bygge endnu flere gode og tætte venskaber op. Samtidig kan forskerne også fortælle, at det efter de 25 begynder at gå den anden vej, da vi her begynder at have mere fokus på at stifte familie og have færre tætte relationer.

Læs her, hvorfor du skal passe godt på dine venner:

Derforskaldupassegodtdinevenner

Alle har brug for venner

Mennesket er socialt og har brug for nære relationer for at føle sig lykkelig. Derfor er det en god idé at passe på de venner, du har og være åben overfor nye bekendtskaber gennem hele livet. Kærester kommer og går, men venner kan være der hele livet.

 

Venner giver nye bekendtskaber

Gennem hele livet er det en god ide at udvide sin horisont og sine bekendtskaber – og det er her helt oplagt at møde nye mennesker igennem sine venner. Når man møder nye mennesker, kan det nemlig give helt nye muligheder så som en sød kæreste, et nyt fritidsjob, eller du kan måske få øjnene op for nye fritidsinteresser, som du ellers aldrig ville opdage…

 

Venner inspirerer hinanden

Noget af det bedste ved gode venskaber er, at man kan inspirere hinanden i forhold til alle mulige ting. Man lærer af hinandens erfaringer, og man kan også blive inspireret til mindre ting så som at blive introduceret til noget nyt cool musik, ny mad eller få andre gode tips!

 

Venner er vigtige i modgang

Lige så værdifuldt det er at have venner, når man har brug for festligt selskab, lige så vigtigt er det, at de er der for en, når alt bare er op ad bakke. Du kommer meget lettere gennem de svære tider, når du har gode venner til at støtte dig. 

 

Tag dem aldrig forgivet

Ting der ikke bliver plejet, har det med at forsvinde fra vores liv. Det er derfor supervigtigt, at du tænker over at pleje dine venner – også i de perioder, hvor du måske føler, at du ikke har lige så meget brug for dem. Selv om du har fået en sød kæreste eller har travlt med dine egne ting, så glem derfor ALDRIG dine venner 

 

Venner giver sjovere oplevelser

Det er altid lidt sjovere at opleve ting, når man oplever dem med andre. Når du oplever noget sjovt eller anderledes med dine venner, får I minder sammen. Bagefter kan I snakke om det, der er sket og grine af de sjove ting sammen.

 

 

 

 

MegetMere