Film & serier

Top 10: Her er de bedst betalte skuespillerinder

Af Karen Emilie Thalsgaard Foto Mega Agency 20. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hun tjente intet mindre end 232 millioner kr. fra 2019 til 2020, og indtager altså førstepladsen, som den bedst betalte skuespillerinde i Hollywood. Se hvem hun er, hvor meget de 9 andre tjente og hvem, der tjener 6,3 millioner kroner pr. afsnit hun medvirker i, lige her.

Hvad har Sofia Vergara, Angelina Jolie og Gal Gadot tilfælles? Udover at se blændende godt ud, er de også i blandt de bedst betalte skuespillerinder i 2020, men hvem tjente mest – Modern Family-stjernen eller Greys Anatomy-ikonet? Det har Forbes netop givet os svaret på.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

De er nemlig udkommet med en liste over de skuespillerinder, der tjener mest i Hollywood og for at kunne snige sig ind på den liste, kræver det bl.a., at du bliver betalt 6,3 millioner kr. pr. afsnit du medvirker i - intet mindre.

Læs også: Skaberen bag ’Sex and the City’ har lavet efterårets must-see-serie

Det er dog interessant at bemærke, at hende, der tjener 6,3 millioner kr. ikke er hende, der tjener mest. Faktisk ligger hun helt nede på 8. pladsen, hvor hende, der tjener flest millioner netop har modtaget en løncheck på 232 millioner kr. for sit skuespil imellem 2019 og 2020.

Læs også: Zendaya afslører: Der er to særlige Euphoria-afsnit på vej

Men på trods af de svimlende høje beløber, så er de ti skuespillerinders samlede indkomst faktisk faldet med næsten tyve procent sammenlignet med 2018 til 2019. Forbes tilskriver bl.a. tilbagegangen corona-pandemien.

På trods af corona-pandemien er det stadig nogle vilde lønchecks, de dygtige kvinder har kunne tilskrive sig imellem 2019 og 2020, og hvis du er nysgerrig på, om man tjener mest ved at spille Dr. Grey i 'Greys hvide verden' eller som Gloria Delgado-Pritchett i 'Modern Family', så scroll nedad og bliv klogere.

10. Viola Davis - 98 millioner kr.

På grund af hendes to store roller som advokat og juraprofessor i 'How to Get Away with Murder' og efterfølgende som bluessangerinde i 'Ma Raineys Black Bottom', sniger Viola sig lige akkurat med i top 10 listen med sine 98 millioner kr.

9. Elisabeth Moss - 101 millioner kr.

Den store indkomst skyldes bl.a., at Elisabeth bliver betalt 6,3 millioner kroner af den amerikanske streamingtjeneste Hulu, pr. afsnit i den kontroversielle serie 'The Handmaid's Tale'. Derudover gav hendes rolle i gyseren 'Invisible Man' også en god indtægt, og hun ender derfor med en indtjening på 101 millioner kr.

8. Ellen Pompeo - 120 millioner kr.

Det er præcis 15 år siden, at vi for første gang stiftede bekendtskab med Meredith Grey og Seattle Grace Mercy West Hospital, i serien 'Greys hvide verden'. Serien kører stadig i bedste velgående, og i 2017 indgik Ellen Pompelo en kontraktforhandling, der resulterede i en indtægt på 3,6 millioner kroner per episode.

7. Nicole Kidman - 139 millioner kr.

Ifølge Forbes har Nicole Kidman allerede nu modtaget en forudgående løncheck på et otte-cifret dollarbeløb for at medvirke i musicalkomedien 'The Prom'. Derudover tjener hun omkring 6,3 millioner kr. for hver afsnit i serien 'The Undoing', der er instrueret af danske Susanne Bier.

6. Emily Blunt - 142 millioner kr.

Med sine to hovedroller i Disney-filmen 'Jungle Cruise' og efterfølgeren til 'A Quiet Place' sniger Emily sig ind på en sjette plads over bedst betalte skuespillerinder i Hollywood.

5. Meryl Streep - 152 millioner kr.

Meryl Streep går aldrig af mode, og her i 2020 vælter millionerne stadig ind. Det gør de bl.a. fra komedien 'Let Them All Talk' som kører på HBO Max, der har indbragt hende omkring 31,6 millioner kroner. Samt hendes roller for filmen 'The Prom' og 2019's succes 'Little Woman'.

4. Melissa McCarthy - 158 millioner kroner

For komikeren og skuespilleren, Melissa McCarthy, kan hun bl.a. takke streaminggiganterne HBO Max og Netflix, for sine mange millioner, som hun har tjent for sine roller i 'Thunder Force' og 'Superintelligence'. Derudover er hun også vært på NBC's 'Little Big Shots', og kan næste år se frem til at spille den onde Ursula i live-udgaven af 'Den Lille Havfrue'.

3. Gal Gadot - 199 millioner kr.

Den israelske skuespillerinde og model Gal Gadot har tjent omkring 126 millioner kr. for sin rolle i Netflix-filmen 'Red Notice'. Derudover spiller hun Wonder Woman i DC-filmen 'Wonder Woman 1984', der meget gerne skulle nå at få premiere i år.

LÆS OGSÅ: 20 ting, du ikke vidste om hitserien The Crown

2. Angelina Jolie - 225 millioner kr.

De fleste af Jolies 2020-millioner kommer faktisk fra tidligere film, men den største lønseddel kommer, ifølge Forbes, i år fra hendes hovedrolle i den kommende Marvel-film 'The Eternals', der eftersigende skulle have et budget på 1,3 milliarder kroner.

1. Sofia Vergara - 272 millioner kr.

Og førstepladsen går så til 'Modern Family'-stjernen Sofia Vergara, der primært har trukket sine mange millioner hjem for sin rolle som Gloria i den populære komedieserie 'Modern Family'. Derudover har 2020 også været året, hvor hun blev dommer for det amerikanske talentshow 'America's Got Talent'. Hun har desuden tjent mange penge på sin jeanskollektion, der lige nu kører for Walmart.

MestLæste