Det er officielt! Om under en måned lander fjerde sæson af hitserien ”Riverdale” eeendelig! Er der andre end os, der ikke kunne have ønsket os en bedre nyhed? Serien har premiere i USA den 9. oktober, så det bliver højst sandsynligt den 10. i Danmark – fingers crossed!

Afsnit 1 er lavet som hyldest til Luke Perry, der spillede Archies far, Fred Andrews, og som desværre gik bort tidligere på året. Så husk kleenex! Derefter er det ikke blevet afsløret præcist, hvad sæsonen kommer til at handle om, men ifølge traileren kunne det tyde på, at der er MASSER af både drama og mystik i vente. Her er, hvad man kan forvente af sæson 3:

Jughead er savnet

Sæson 3 sluttede jo megadramatisk, og vi ved, at der skete et eller andet med Jughead i løbet af elevernes sidste år på High School. Det første, man ser i traileren for sæson 4, er, at en masse mennesker er i skoven og leder efter Jughead, så vi må håbe, der ikke er sket ham noget alvorligt.

Foto: Netflix

Betty er i problemer

At Betty kommer i problemer, er jo ikke noget nyt, men ud fra traileren kunne det tyde på, at hun skal se endnu flere farer i øjnene. På et tidspunkt ser vi en person slå Betty med noget, der ligner en pistol – man kan ikke se, hvem det er, men siden Betty fik en del fjender på ”The Farm” i sidste sæson, kunne man forestille sig, at det var Evelyn?!

Læs også: Test: Kan du huske alle "Riverdale"-karakterernes første replik?

FBI undersøger ”The Farm”

I slutningen af sæson 3, hvor vi møder Charles, Betty og Jugheads rigtige halvbror, finder vi ud af, at han faktisk arbejder for FBI og hjælper Alice med at undersøge ”The Farm”. I traileren kan man se, at undersøgelsen er gået i gang på ”The Farm”s hovedkontor, hvor politiet er tilstede.

Veronica ender i en skandale

Som Veronica selv siger, er skandaler ikke noget nyt for hende. Og selv om hendes far, Hiram Lodge, er i fængsel, skaber han åbenbart stadig problemer for hende – han fik jo for eksempel hendes mor anholdt!

Foto: Netflix

Mere musik

Bare fordi Josie ikke er der længere, er det ikke slut med musikken. Selv om Veronica befinder sig midt i en skandale, har hun stadig tid til at koreografere og optræde med en dans på Le Bonne Nuit.

Læs også: Tag testen: Er du ekspert i "Riverdale" sæson 3?

Mere football

Ifølge traileren finder eleverne på en eller anden måde tid til både at cheerleade og spille amerikansk fodbold – selv om de også skal løse mysterier, forsvinder og er eftersøgt. Det er da goals!

Choni bliver skolens dronninger

Det kommer vel ikke som en overraskelse for nogen, vel?

Foto: Netflix

Jughead er fanget

I slutningen af traileren får vi et lille glimt af stedet, Jughead er taget hen. Det ser ud til, at han er fanget et eller andet sted og ikke kan komme ud. Er han blevet kidnappet, eller gemmer han sig frivilligt?! Det må vi vente til sæson 4 med at få svar på …

Se traileren til “Riverdale” sæson 4 herunder: