I går delte Louis Tomlinson en sød video på YouTube, hvor han hjælper den 83-årige mand Richard med at krydse ting af på hans bucketlist. I videoen fortæller Louis, at han mistede sin mor på omkring det samme tidspunkt, som Richard mistede sin kone.

I forbindelse med videoens udgivelse skrev Louis på Instagram, at han for en måned siden havde mødt en fantastisk mand ved navn Richard. Richard havde nogle ting, som han godt kunne tænke sig at prøve, og derfor tænkte Louis, at han ville hjælpe med at opfylde Richards ønsker.

Louis og den 83-årige Richard var blandt andet ude at flyve i helikopter og ude at køre i både racerbiler og rutsjebaner. Oveni det sørgede Louis for, at Richard kunne få lov til at synge for en fyldt arena!

Læs også: Louis Tomlinson udgiver følsom sang som hyldelst til sin afdøde mor

Efter at have brugt tid sammen, er der også opstået et specielt bånd mellem Louis Tomlinson og Richard. Louis sagde, at det havde været dejligt at bruge tid sammen, og at han følte, at de havde lært hinanden at kende.

Resultatet er blevet en rørende video til sangen ”Two of Us”, som Louis har skrevet til sin mor.

Se den søde video her: