olivia_rodrigo_jeg_plejede_at_skrive_one_direction-fanfiction_2
Kendte

Olivia Rodrigo: ”Jeg plejede at skrive One Direction-fanfiction”

Af Josephine Sjelhøj 18. januar 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Disney-stjernen Olivia Rodrigo fortæller, at hun plejede at være den største One Direction fangirl, da hun var yngre. Find ud af, hvilken tidligere 1D-stjerne, hun skriver med i dag.

At gå fra at skrive One Direction-fanfiction til at sms’e med en af superstjernerne må være enhver fans drøm. Lige nu er det Olivia Rodrigos virkelighed.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I et radiointerview fortæller Olivia, at hun drømte om at blive gift med Harry Styles og derfor skrev en masse fanfiction, hvor Harry forelskede sig i hende.

”Jeg plejede at være den største One Direction fangirl, da jeg var yngre. Jeg var besat af at skrive 1D-fanfiction, da jeg gik i folkeskole,” afslører Olivia i det sjove interview.

LÆS OGSÅ: Trekantsdrama: Handler Olivia Rodrigos nye sang om Joshua Bassett og Sabrina Carpenter?

Nu ser det ud til, at hendes drømme (næsten) er gået i opfyldelse. Olivia fortæller nemlig, at Niall Horan har taget kontakt til hende.

Efter udgivelsen af Olivias populære hit ”Drivers License” har den tidligere One Direction-stjerne skrevet til hende for at give hende gode råd om musikindustrien.

Olivia fortæller, at Niall giver de bedste råd, og at hun er super-taknemmelig for, at han vil være en mentor for hende.

"Drivers License" slår alle rekorder

17-årige Olivias store hit ”Drivers License” har allerede slået flere rekorder, selvom det kun er lidt over en uge siden, den blev udgivet.

”Drivers License” er nemlig den sang, der hurtigst er blevet streamet 100 millioner gange i Spotifys historie. Samtidig har Olivia fået sin allerførste #1 single i Storbritannien. Sejt!

LÆS OGSÅ: Se billederne: Harry Styles spottet hånd i hånd med en Hollywood-stjerne

Se det sjove klip, hvor Olivia taler om Harry Styles og Niall Horan her.

MestLæste