Vi elsker de to turtelduer, Lili Reinhart og Cole Sprouse, som vi først forelskede os i i serien Riverdale. Der spiller de to unge skuespillere nemlig overfor hinanden som Betty og Jughead.

Dengang, da Riverdale først kom ud, håbede fans så inderligt, at de to skuespillere ville begynde at date i virkeligheden, og det gjorde de så i 2017 - til vores alles store fornøjelse.

Kunne du godt tænke dig at vide alle detaljerne om turtelduernes forhold? Så har vi her samlet en komplet tidslinje over romancen fra start og op til nu.

Den 18. marts 2017

Det var første gang, Cole postede et billede af Lili og dermed styrkedes alle vores forhåbninger om en romance imellem de to.

Den 22. april 2017

Cole postede endnu et billede af Lili fra en smuk blomstermark. Denne gang med en lang, dyb og mystisk tekst under.

Den 12. juni 2017

Det var første gang Lili kommenterede et af Coles billeder og endda med nogle ret flirty emojis. Hun sendte bl.a. en smiley med hjerter i øjnene og en flamme-emoji.

Den 23. juli 2017

Cole lånte sin jakke til Lili, som i en romantisk film. Sikke en gentleman!

Den 11. august 2017

Coles tv-far, Skeet Ulrich, kommenterede på, hvor ægte Cole og Lilis kemi var.

Man kan høre dem snakke sammen, som hvis de havde været bedste venner i 20 år. Så det er et godt tegn.”

Den 13. septemper 2017

Cole og Lili holdt næsten hinanden i hånden på coveret af bladet Entertainment Weekly. Vi kan slet ikke stå for de to sammen altså!

Den 14. september

Cole snakkede om, at fans så gerne ville have ham og Lili til at date i virkeligheden. Hvilket han er glad for, da det betyder, at de to klikker så godt sammen på tv, at folk ønsker, at de skal date i virkeligheden.

Læs også: 25 ting du kan lave i din ”coronakarantæne” – part 2

Den 17. oktober 2017

Cole postede endnu et smukt billede af Lili på sin Instagram og igen med en mystisk tekst under. Denne gang skrev han tallet 410, som mange fans siden har gættet på, hvad betød.

Den 26. oktober 2017

Cole indrømmede, at det ikke gør ham noget at kysse med Lili. Uhhh. Han jokede med, at han i sin kontrakt havde skrevet under på at få så mange kyssescener som muligt i den omtalte sæson.

Den 27. november 2017

Cole sagde til bladet People, at han aldrig ville bekræfte et forholde til Lili, men heller ikke ville afvise det.

Jo mere du lader folk vide, jo mere føler de, at de har krav på at vide mere. Det tager jeg meget seriøst. Så jeg snakker aldrig om mine forhold, fordi det er ikke nogens ret at vide."

Cole holdt det altså ved det uvisse dengang.

Den 19. december 2017

Parret ville stadig ikke bekræfte deres forhold, men Lili kunne ikke styre sig med at fortælle hvor sød, hun syntes, Cole var, da han var med i serien Friends som lille.

Den 1. januar 2018

Lili og Cole tilbragte nytår sammen på Hawaii og blev fotograferet med flere fans. Et par, der holder ferie sammen, må da være sammen, ikk?

Den 16. januar 2018

Lili talte om ikke at ville dele sit privatliv for meget, eller be- eller afkræfte om hun er i et forhold med nogen.

Jeg synes, det er brutalt at have et forhold i rampelyset, hvor jeg kan blive kritiseret af alle og enhver.

Den 25. marts 2018

Da en fan tog chancen til en promovering af Riverdales kommende sæson og spurgte Cole og Lili ligeud, om de datede, valgte de ikke at kommentere på spørgsmålet.

Den 2. april 2018

Det bekræftede ret meget, at de to skulle have et forhold, da de blev fanget på kamera KYSSENDE! Vi blamer dem ikke, de var trods alt på ferie i kærlighedens by Paris.

Den 4. april 2018

Da de - to dage efter - kyssede meget offentligt, var alle så sikre, som de kunne være, på at de to turtelduer var i et forhold.

Den 16. april 2018

Imens alle de andre kendte var på den populære festival Coachella, var der andre, der var på romantisk ferie sammen. Cole og Lili postede begge videoer af en ridetur i Mexico og på Coles video, kunne man se Lili ride foran ham.

Den 17. april 2018

Lili er stadig Coles fotomuse, og han postede hele to billeder af hende, hvor hun lignede en gudinde i en flagrende hvid kjole på en strand.

Den 7. maj 2018

De lavede endelig deres første entre på den røde løber sammen. Endelig kunne vi alle bekræfte, at de var i et offentligt forhold.

Foto: Mega

Den 13. maj 2018

Der har været en intern joke på Riverdale-castet, om hvem, der var mest ”far-agtig” og på mors dag, skrev Cole på Twitter, at han glædede sig til at blive mor en dag haha. Derefter var Lili hurtigt til at køre videre på den interne joke og svare, at endelig havde han indrømmet sit nederlag og hentydede til, at hun var mest ”far”. Man skulle nok have været der, men det lyder sjovt!

Den 4. juli 2018

Selv om de åbenlyst havde bekræftet, at de var i et forhold på det her tidspunkt, havde Lili stadig tænkt sig at holde tingene i deres forhold privat. Hun sagde i et interview med Harpers Bazaar, at hun ikke var okay med at tale om sit forhold.

Jeg har ikke tænkt mig at fortælle jer min kærlighedshistorie. Det er bare ikke passende lige nu.”

Den 23. juli 2018

Lili postede et billede på sin Instagram med hende og Cole og kaldte ham en ven og for hendes elskede. Det var stort for den ellers meget private Lili.

Den 27. juli 2018

Lili og Cole hang ud, efter at have filmet den 3. sæson af Riverdale, for at se den sjældne blodmåne (formørkelse) sammen. Lili dokumenterede hele aftenen på sin Instagram og jokede da også med, at hvis jorden gik under den nat, var det godt, at hun var sammen med sin bedste ven, og at de fik nogle gode dybe samtaler ud af det. Imens sad Cole tydeligt og stenede. Til sidst skrev Lili, at hun havde spurgt ham om alle de grunde til, at han elskede hende, og at han efterfølgende havde været stille i en halv time. Haha.

Den 4. august 2018

Lili postede igen et billede af Cole denne gang i anledning af hans 26-års fødselsdag. I teksten under billedet takkede hun for at Coles og hendes veje havde krydset og sluttede af med at skrive ”Tillykke min elskede”. Det, synes vi, var så sødt!

Den 12. august 2018

Lili og Cole deltog begge i Teen Choice Awards og modtog priser for bedste romance og bedste tv-kys. De gik dog IKKE på den røde løber sammen, fik ikke taget billeder sammen og selv om de sad tæt på hinanden, sad de ikke ved siden af hinanden, men havde en ledig plads imellem dem. Vi forstår slet ikke, hvad der lige skete der?

Den 20. august 2018

Det så ud til, at romantikken igen blomstrede, da Lili postede billeder med Cole igen.

Den 30. august 2018

De blev her fotograferet sammen i Paris, tilbage til hvor vi første gang så dem kysse.

Den 9. september 2018

Cole postede et billede af de to, som næsten kysser. Så vi går ud fra, at alt var superromantisk der.

Den 12. september 2018

De to turtelduer blev ved og ved med at poste billeder af hinanden, og vi kan ikke få nok af det, ærligt!

Den 13. september 2018

Cole postede et virkelig flot og sexet billede af Lili i anledning af hendes fødselsdag, hvor han både kaldte hende sin muse og sin elskede. Nurh.

Den 25. september 2018

De to, der ellers har været så private med at tale om deres forhold til hinanden, talte endelig ud om deres følelser og tanker om hinanden.

Cole sagde om Lili: ”Hun er et af de der mennesker, der hele tiden skubber mig hen imod at blive bedre til kunsten, jeg prøver at opnå. Det er bare sådan, hun er. Hun inspirerer folk til at blive bedre.

Lili sagde om Cole: “Cole er den klogeste person, jeg er venner med. Han er utrolig passioneret med kunst, med fotografering, med skuespil, og det beundrer jeg rigtig meget.

Den 3. oktober 2018

Lili åbnede mere op om sit forhold til Cole, og hvorfor hun havde haft brug at holde det så privat, som hun havde. Hun fortalte, at det var fordi, hun passede på sit privatliv og mente stadig ikke, at alle skulle vide alt, for hvis hun åbner op for noget, så vil folk bare have mere.

Den 15.oktober 2018

Lili og Cole jokede lidt med, at fans havde spurgt så meget, om de datede. Lili postede et billede af den flotte Cole med bar overkrop og skrev, at hun ikke håbede, at han havde noget imod, at hun delte det. Cole kommenterede for sjov ”dater I?”. Godt at de har lidt selvironi.

Den 12. november 2018

Da kåringen for årets lækreste mand blev meldt ud af bladet People, postede Lili et billede af Cole på sin Instagram-story og skrev, at han var hendes lækreste mand i 2018. Det, synes vi, var rimelig cute!

Den 22. november 2018

Cole og Lili holdt Thanksgiving sammen i North Carolina hos hele Lilis familie. Det var et ret stort skridt i deres forhold, at Cole mødte hele svigerfamilien.

Den 14. december 2018

Godt nok var det koldt udenfor, men Cole sørgede for en hot stemning, da han postede et sexet billede af Lili på sin Instagram-story, hvor han skrev og spurgte, om nogle kunne fortælle denne kvinde, at han var interesseret. Uha godt han allerede havde hende.

Den 30. januar 2019

Der gik rygter om, at de to turtelduer var ved at slå op! Heldigvis var det ikke sandt. 

Den 12. februar 2019

Endelig postede Cole endnu et billede af Lili, og vi var alle rolige igen og trykke ved deres status. Lige i tide til Valentine's Day.

Den 14. februar 2019

Valentine's Day. Selvfølgelig postede Cole endnu et supersmukt billede af Lili. Længe leve kærligheden mellem de to.

Den 7. marts 2019

Coles nye film "Five Feet Apart" udkom, og Lili og hans bror Dylan Sprouse var der begge til at støtte Cole. Derudover så Lili og Cole så supersøde og forelskede ud på den røde løber den dag.

 Den 15. marts 2019

Parret havde indtil nu holdt tingene meget privat, som vi alle ved, men i marts 2019 fortalte Cole om den mest romantiske ting, han havde gjort for Lili. Han tog hende med på et luftballoneventyr i Canada - bare de to. Så romantisk!

Den 29. april 2019

Lili delte en supercute video af Cole, der blev overdynget med kærlighed af en hund ved navn Pinky. I videoen, var der en i baggrunden, der sagde: ”Den tror, du er Dylan. Hun gør det samme ved Dylan.” Selv om Pinky måske ikke helt kunne kende forskel på Cole og hans bror Dylan, kunne hun ikke få nok af at slikke Cole i hele hovedet, og vi forstår godt hundens kærlighed til Sprouse-brødrene!

Den 31. maj 2019

Cole delte endnu et supersmukt billede af Lili, der sidder i den flotteste orange gallakjole og læner sig ind over en pool, imens hun ser sit eget spejlbillede.

Den 22. juli 2019

Åh nej, bladet Us Weekly skrev, at det var ovre mellem Cole og Lili, og vi var grædefærdige! Kunne det virkelig passe?

Den 26. juli 2019

Lili skrev på sin Twitter, at folk ikke skulle tro på alt, hvad de læste på internettet. Så heldigvis var rygterne om deres break-up ikke rigtige, og de to turtelduer var stadig sammen.

Den 4. august 2019

Lili postede et godt billede af Cole med et rigtig sødt digt under. Åh den kærlighed. 

Den 7. august 2019

Lili og Cole havde endnu ikke glemt, at mange fans seriøst troede, at de var gået fra hinanden. Derfor jokede Lili med det på et billede af Cole, som nyhedssiden Variety postede, hvor hun skrev, at hun havde hørt rygter om, at Cole skulle være single nu og spurgte, om han var ledig.

Den 13. september 2019

Cole postede en lille fotokollage med billeder af ham og Lili, der bl.a. kysser, i anledning af hendes 23-års fødselsdag. Han skrev under billedet, at Lili er født fredag den 13. og skrev, at han havde været noget så heldig siden. Aww.

Den 12. oktober 2019

Parret var ude på en romantisk middag i L.A., og de så så glade ud sammen!

Den 27. oktober 2019

Cole postede et billede af Lili til et award-show, hvor han skrev: ”Det her er mig, der praler”. Og vi forstår ham godt, fordi hun er gudesmuk.

Den 7. november 2019

Den meget private Lili fortalte, at hun ikke rigtig er en gaveperson. Hun vil meget hellere give sine elskede en oplevelse end en fysisk gave. Det, mener hun, er meget mere romantisk.

Den 10. november 2019

Selv om Cole deltog i People’s Choice Awards alene, så støttede Lili ham selvfølgelig ved at dele et billede af Cole fra award-showet hjemmefra.

Den 5. februar 2020

Parrets fans var lige ved at gå helt ud af deres gode skind, da det pludselig så ud som om, at parret var holdt op med at følge hinanden på Instagram! Men Lili var hurtig til at komme til undsætning og skrive på sin Twitter, at det ikke var sandt, og at det bare var en fejl på Instagram.

Vi har ikke set meget til parret på Instagram på det seneste, men måske holder de sig også indendørs her i marts 2020 pga. corona? De følger i hvert stadig hinanden , så vi går ud fra at alt er godt.