Meeen den her teaser ved vi godt nok ikke heeeelt, hvad vi synes om! Der går nemlig rygter om, at Lara Jean kommer til at dumpe Peter i 2’eren, og rygterne kommer altså ikke fra hvem som helst. De kommer faktisk fra skuespilleren bag Lara Jean, Lana Condor.

Læs også: OMG! En 2'er af "To All The Boys I've Loved Before"

I et interview med amerikanske Elle fortæller Lana, at der kommer til at være et kæmpe kærligheds-twist, der indebærer en HELT NY FYR. Wait, what?! Vi ved ikke, hvad der må være sværest: at finde en fyr, der kan hamle op med Peter, eller at vinde kampen om Lara Jean – hvad tænker I?!

Lana fortæller også, at hun ikke engang ved, hvem den nye fyr bliver, for som hun siger: ”Det er svært at finde en, der er ligeså karismatisk som Peter”… Og ja, her må vi altså give hende fuldstændig ret. Uanset hvad, så håber vi, at Lara Jean og Peter finder ud af det. For hvordan skulle vi kunne håbe på en 3'er uden Noah Centineo? Nej, vel?!

Læs også: I den her megasøde video bekræfter Noah Centineo og Lana Condor 2'eren til "TATBILB"

Hvis ikke I husker 1’eren ligeså godt som os (hvilket I nok gør!), så er der noget med en ukendt fyr, der også modtager et af Lara Jeans kærlighedsbreve, men som vi ikke ser noget til i den første film. Noget kunne altså tyde på, at vi skal til at stifte bekendtskab med ham i 2’eren. Omg, Netflix – kom så med den! Vi kan slet ikke vente!