Det er fredag, og det betyder, at de største stjerner er klar til at forkæle os med en masse nye sange, som skal få os i det bedste weekendhumør.

En af dem, der i denne uge udgiver musik, er den tidligere One Direction-stjerne Niall Horan, som er klar med et nyt samarbejde med en helt særlig kunstner. Også superstjernen Olivia Rodrigo er klar med en ny single, som hylder en af hendes største idoler.

Lyt til Vi Unges hitliste lige her.

Lil Nas X – SUN GOES DOWN

Lil Nas X hittede tiligere på året med den kontroversielle single ’MONTERO (Call Me By Your Name)’, og nu er han igen klar til at indtage alles playlister. Stjernen har netop udgivet ’SUN GOES DOWN’, hvor han forsøger at trøste sit yngre jeg ved at synge om nogle af de usikkerheder, han har haft gennem livet. Singlen er, som sædvanlig, ledsaget af en smuk musikvideo, som man bare MÅ se.

Olivia Rodrigo – 1 step forward, 3 steps back

Olivia Rodrigos længe ventede album ’Sour’ er her endelig, og det betyder selvfølgelig, at vi har en masse nye sange fra stjernen til vores playliste. En af sangene er ’1 step forward, 3 steps back’, som indeholder en helt særlig hyldest til Taylor Swift, der er hendes største idol. Olivia bruger nemlig et lille stykke fra Taylors hit ’New Year’s Day’, mens hun også i sangens titel hentyder til verdensstjernens lykketal, 13.

BTS – Butter

BTS er endnu engang klar med en vaskeægte banger. Gruppen har nemlig lige udgivet singlen ’Butter’, og den gør os i det største dansehumør. Singlen er selvfølgelig allerede blevet taget godt imod af BTS’ dedikerede fans, som på blot 5 timer allerede har set musikvideoen over 41 millioner gange på YouTube. Imponerende!

LÆS OGSÅ: Ariana Grande er gift: Her er alt, vi ved om det hemmelige bryllup

Zoe Wees – Hold Me Like You Used To

Vi har tidligere beskrevet tyske Zoe Wees, som en af de kunstnere, man skal holde allermest øje med, og med den nye single ’Hold Me Like You Used To’ beviser hun hvorfor. Det 18-årige stortalent har en stemme, der er så stærk, at man kan mærke hvert eneste ord, hun synger, og singlen passer til enhver playliste, der har brug for en powerful ballade.

Anne-Marie & Niall Horan – Our Song

Tidligere på måneden postede britiske Anne-Marie et billede af Niall Horan på sin Instagram story, og det fik naturligvis deres fans til at gå amok og spekulere over, om de to stjerner havde planer om et collab. Det havde de heldigvis, og de har netop udgivet singlen ’Our Song’. De to stjerner lyder som om, at de altid har sunget sammen, og vi er sikre på, at alle deres fans kommer til at elske dette samarbejde.

Zara Larsson – Morning

Zara Larsson har forkælet os med hit efter hit i 2021, og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Den svenske kunstner har netop udgivet singlen ’Morning’, som beviser, hvorfor hun er en af tidens største popstjerner. Der er ingen tvivl om, at ’Morning’ kommer til at indtage en masse playlister denne weekend.

Marcus.wav – Det bedste der er sket for mig

Du har måske allerede sunget med på sangene ’Hvad Du Laver Nu’ og ’Happy Life’, som danske Marcus.wav står bag. Sangeren, som lige nu er med i talentprojektet Karrierekanonen på DR, har netop udgivet sin nyeste single ’Det bedste der er sket for mig’, som har en helt særlig betydning.

- 'Det bedste der er sket for mig’ handler om det ambivalente forhold, som man kan have til de mennesker, der betyder allermest for en. Når man er så bundet sammen, at man ikke frygter for at miste relationen, så kan man også glemme at passe på den, fortæller Marcus om singlen.

Mina Okabe – Every Second

Mina Okabe er en af de nye navne på den danske musikscene, som man bare må kende. Den dansk-japanske kunstner er klar med endnu et hit til hendes efterhånden imponerende samling, og singlen ’Every Second’ giver os de største sommer-vibes. Der er ingen tvivl om at denne sang skal på din weekend-playliste, hvis du har brug for lidt ekstra varme.

LÆS OGSÅ: Joshua Bassett fortæller om at crushe på Harry Styles: ”Det her er min ’coming out’-video”

MARINA – Ancient Dreams In A Modern Land

Det er ikke så længe siden, at MARINA, til stor glæde for sine dedikerede fans, gjorde comeback med singlen ’Purge The Poison’. Nu er hun igen klar med en ny single, som helt sikkert skal på alles fredags-playlister. MARINA har nemlig udgivet sangen ’Ancient Dreams In A Modern Land’, som også er titlen på hendes kommende album, der kan streames fra d. 11. juni.

Rebecca Black – Worth It for the Feeling

Rebecca Black fortalte tidligere på året om, hvordan hun har brugt det seneste årti på at hele, efter hendes sang ’Friday’ gik viralt i 2021. Nu føler hun sig endelig empowered til at udgive musik igen, og det betyder, at der er en masse nye sange på vej. Stjernen har netop udgivet singlen ’Worth It for the Feeling’, som uden tvivl bliver et hit hos hendes fans.