Millie Bobby Brown spiller hovedrollen som "Enola Holmes" i den nye mysteriefilm af samme navn. Efternavnet, Holmes, lyder måske lidt bekendt, og det er altså fordi, at Enola Holmes er lillesøsteren til den berømte superdetektiv Sherlock Holmes, som er kendt for at løse gåder, mysterier, fange forbrydere og som altid er iført hat.

Filmen Enola Holmes er en HELT ny mysteriefilm, som er baseret på bogen ”The Enola Holmes Mysteries”, der er skrevet af forfatteren Nancy Springer. Filmen kommer på Netflix d. 23. september 2020 – så du skal faktisk ikke vente så længe endnu!

Læs også: OMG! Ny kærlighedsfilm med Lili Reinhart

Enola Holmes foregår i 1884 og handler om teenageren Enola, der vågner på sin fødselsdag og finder ud af, at hendes mor er sporløst forsvundet. Moren har ikke efterladt nogle spor om, hvor hun er taget hen og hvorfor. Efter en livlig barndom, uden for mange rammer, ønsker hendes brødre, Sherlock og Mycroft, at hun kommer på en kostskole for ”ordentlige” unge damer.

Læs også: Sæson 4 af "Stranger Things" bliver ikke den sidste sæson!

Enola har dog ingen planer om at følge sine brødres råd om dannelse, men drager i stedet for på et spændende eventyr i jagten på at finde sin mor.

Kan du heller ikke vente til det bliver d. 23. september, så tag et smugkig og se traileren her.