Popstjernen har haft fuldt gang i sin karriere siden 2016, hvor hun var blot 14 år gammel. Sidenhen har hun produceret tre albums og utallige af popsange, der er havnet på hitlisterne. Nu kan Billie tilføje endnu et album og flere sprøde hits til samlingen.

Billie Eilish takker corona for albummets fremkomst. For mens at lockdownen har været en hård og lidt kedelig tid for mange af os, har det været en helt særlig tid for Billie. Tiden hjemme var nemlig med til at give fornyet inspiration til det splinternye album.

Det afslørede popstjernen tirsdag den 23. februar, da hun deltog i det amerikanske tv-program ’The Late Show’. Her siger hun blandt andet:

- Jeg ville ikke kunne lave dette album, hvis det ikke var for corona. Pandemien har forandret mit liv, og den har også ændret mig som person. Det skinner igennem i mit nye album, fortalte popikonet.

Læs også: 5 ting, vi lærte om Billie Eilish i hendes dokumentar

Tiden hjemme var tiltrængt

Billie Eilish har turneret nonstop siden 2016, derfor var fritiden, som corona gav, tiltrængt for den unge stjerne. Hun siger blandt andet i 'The Late Show':

- Efter allerede de første to uger af lockdownen, havde jeg mere fri, end jeg havde haft i fire år.

Men helt fri fik Billie dog ikke holdt. Under karantænen fik popstjernen idéen til det nye album, og så var det bare i gang med at producere sangene.

Læs også: Sådan får du Billie Eilishs glossy læber

Nye tricks i ærmet

Selvom Billie Eilish har afsløret, at et nyt album er på vej, ville hun ikke afsløre alt for meget om det – men en ting garanterede hun sine fans:

- Der er et par øjeblikke i det nye album, hvor jeg trækker nogle tricks ud af ærmet, fortalte hun.

Hvilke tricks der er tale om, må vi vente spændt på at finde ud af.

Hvis du ikke kan få nok af den ikoniske popstjerne, kan du se mere til Billie Eilish i dokumentaren ’The World's a Little Blurry’, der lige nu kan ses på Appel TV+.  Her kommer du med bag scenen og får et indblik i alle Billies op- og nedture.