1. Ripped jeans
Både dengang og i dag er det de perfekte bukser, hvis man gerne vil have et mere råt look! Til gengæld kan man altså nemt komme til at stikke fødderne igennem hullerne ved knæene, hehe ...
 
2. Lavalampen
De er måske ikke supersmukke, men de er stadig fantastiske. Lavalamper kan lidt det samme, som et fiskeakvarium kan – man kan bare sidde helt hypnotiseret og stirre på dem i timevis, mens man glemmer verden omkring sig.
 
3. "Forældrefælden"
Den søde og sjove komedie fra 1998 handler om to piger, der møder hinanden på en sommercamp i USA og finder ud af, at de er tvillinger. Deres forældre blev skilt, da pigerne var små, og de bor i hvert deres land, men da tvillingerne møder hinanden, beslutter de sig for at bytte plads og prøve at føre deres forældre sammen igen. Hvis du ikke allerede har set den, så har du noget at glæde dig til!
 
4. Young Leo!
Ah, Leonardo DiCaprio ... både dengang og i dag kunne hans smil få vores hjerter til at smelte, og vi kan stadig godt finde på at tænde for "Titanic" – kun for at blive forelsket en gang til! Vidste du ... at Leonardo er en dedikeret
miljøforkæmper, og at han har doneret flere millioner dollars til bevarelse af naturen? Han har endda sin egen miljøorganisation, der hedder The Leonardo DiCaprio Foundation.
 
5. Choker
Den ligner nærmest en tatovering og så alligevel ikke ... ALLE teens i 90'erne havde den tætsiddende halskæde (og nogle gange var den endda udstyret med farverige sten) – og choker-moden, den holder faktisk stadig i dag!
 
6. Overalls
Bukser og top i ét stykke tøj – og så i denim? Ja, hvorfor egentlig ikke? Overalls ser jo megacool ud!
PR
 
7. "Clueless"
Den romantiske komedie fra 1995 har alt dét, en god chick-flick behøver: Kærlighed, drama, high schools, forbudte forelskelser, forbudte fester og fantastisk tøj. Det er bare en film, der er lige god hver gang!
 
8. Dr. Martens-støvler
Godt nok er mærket Dr. Martens helt tilbage fra 1940'erne, men især i 90'erne hittede de cool støvler, og i dag er de igen superpopulære at have på fødderne.
 
9. Spice Girls (og deres tøj!)
Spice Girls var indbegrebet af girl power, og hvis du ikke har hørt deres kæmpehit "Wannabe", så skynd dig at fyre op for sangen på YouTube, så du kan se musikvideoen også – det vil du ikke gå glip af!
 
10. Chunky sneaks
De høje og store sneaks findes i utallige farvekombinationer og er blevet et fast item i enhver influencers skoskab. Hvis du ikke er faldet for dem endnu, så kommer du helt sikkert til det før eller siden!
 
11. "All I Want For Christmas Is You" af Mariah Carey
En klassiker fra 1994, som vi hører på repeat hvert år til jul, mens vi drømmer om, at vores crush pludselig står foran hoveddøren juleaften. Please sig, at vi ikke er de eneste?!
 
12. Crop tops
I 90’erne var det især Britney Spears, der rockede crop tops, og heldigvis er de tilbage igen! De kan altså bare et eller andet …
 
13. Drømmekage
Sandkage med kokossnask på toppen. What's not to like?
 
14. Hårpynt på stribe
Et par hårnåle eller hårspænder i pandehåret er tilbage, og det er vi SÅ glade for. Der findes nemlig ikke ét outfit, som de ikke kan fuldende eller pifte op!
 
15. "Løvernes konge"
Okay, "Løvernes Konge" må seriøst være en af de bedste film nogensinde! Den første film fik premiere i 1994, og sidste år blev der udgivet en liveaction-genindspilning af filmen om løveungen Simba, der skal overtage pladsen som dyrenes konge. Hvis du ikke har set den, så ”hakuna matata” – du kan nå det endnu! Vidste du ... at sangen ”Can You Feel the Love Tonight” næsten endte med at blive klippet ud af filmen?! Vi kan slet ikke forestille os filmen uden …
 
 
Foto: PR
 
16. Slime
Selv om slime ikke er fra 90’erne, så var det megapopulært dengang – og for et par år siden vendte dillen tilbage. Der er altså bare et eller andet satisfying over slime …
 
17. Rulleskøjter
Inliners, aka. rulleskøjter, hvor hjulene sidder på én række, var meget populære i 90’erne. Og hvis du ikke allerede har et par rulleskøjter, kan det være, du skal overveje det! Rulleskøjterne er nemlig in igen, og så er det ovenikøbet en sjov måde at få motion på.
 
18. Flødekartofler
Det er altså stadig en sikker vinder hver gang, hvis du spørger os!
 
19. "Titanic"
Ja, vi har allerede nævnt den legendariske film fra 1997 om skibet, der ikke kunne synke. Vi græder stadig lidt, når vi tænker på Rose og Jack, der SÅ meget fortjente hinanden! Vidste du ... at Titanic sank 12. april 1912? Skibet ligger stadig 3.700 meter under Atlanterhavets overflade.
 
20. Mom jeans
Helt ærligt ... hvis man har et par af dem, behøver man så virkelig andre bukser?! Mom jeans er helt geniale jo!
 
21. Mælkesnitter
Mælkesnitten blev introduceret i Tyskland i 1978, men den kom først til Danmark i 1993. Og siden da har det været den perfekte eftermiddagssnack, som vi aldrig helt kan nøjes med en enkelt af.
 
22. "Friends"
"Friends" fik premiere i 1994 og kan altså snart fejre 26-års fødselsdag. Alligevel er det en af de serier, som bare aldrig bliver for gammel, og som kan binges igen og igen. Serien har blandt andet lagt navn til ”The Rachel”-frisuren og har gjort udtrykket ”How you doin” til en helt almindelig scorereplik! Og én ting er sikker: Rachel, Monica, Joey og de andre venner vil altid være her for os!
 
Foto: Shutterstock