Det er fedt at være i en venindegruppe, fordi I er mange, der kan sammen. Og hvis den ene er syg eller ikke har tid, så har en af de andre sikkert tid til at være sammen. Men det kan også være svært at være i en venindegruppe, fordi der er mange, man skal tage hensyn til.

Når nogen bagtaler
Mange piger har det med at bagtale hinanden - også dem, der er veninder. Der er ikke sjovt at blive bagtalt, og derfor er det en god idé, at du blander dig udenom, hvis dine veninder begynder at bagtale en af jeres andre veninder.

TIP: Du kan sige til dem, at du synes, de skal sige det til hende, hvis der er noget, de er utilfredse med. Hun kan jo ikke ændre det, hvis ikke hun ved, hvad det er, hun gør forkert.

Læs også: Sådan fortæller du sandheden

Nogen er mere tætte end andre
Selv om I alle sammen er veninder, så er der måske nogen, som er mere tætte end andre. Det er vigtigt, at I giver hinanden plads til at være sammen indbyrdes, så I ikke skal være sammen alle sammen hver gang. Du kan også sagtens være mest tæt med én af dine veninder, og efter noget tid er du måske tættest med en anden.

HUSK: Du må ikke føle dig udenfor, hvis dine veninder laver noget uden dig. Det er ikke altid, I alle sammen kan finde tid til at være sammen.

I forandrer jer
Hvis I har kendt hinanden i mange år, så er der stor sandsynlighed for, at I forandrer jer og måske vokser lidt fra hinanden. Det kan være svært, og derfor er det en god idé, hvis I snakker med hinanden om det.

TIP: Aftal for eksempel, at I skal være sammen en gang hver 14. dag, så I ikke mister kontakten.

Læs også: Hjælp, jeg savner mine veninder

Der skal også være plads til andre
Det kan være svært, hvis I er rigtig tætte, og én af jer begynder at få andre veninder. Men der skal være plads til, at I kan være sammen med andre end hinanden, ellers risikerer I at få for meget af hinanden.

HUSK: Selv om dine veninder begynder at være sammen med andre, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke gider at være sammen med dig. Alle har brug for at lære nye mennesker at kende.

Hvad er din rolle?
Der er som regel nogen, der er mere dominerende end andre i en venindegruppe. Hvis der er en eller to, som er meget dominerende, er det vigtigt, at I andre siger fra.

HUSK: Rigtige veninder accepterer hinanden, som de er.

Læs også: Hold veninde-spadag

Det er ikke fedt at være misundelig på sine veninder - få tips til at tackle følelsen i galleriet: 

Jeg er jaloux på min veninde