Mit liv

Sådan fortæller du sandheden

Af Line Sølvhøj Jensen 23. august 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det kan være nødvendigt at være ærlig over for din veninde, hvis hun gør noget forkert, selv om hun bliver ked af det. Men heldigvis kan du sige det, uden at det gør ondt.

På det her punkt kan vi altså godt lære lidt af drengene! Drenge kan sige, hvad de mener og tænker til deres venner, uden at der bliver nogle sure miner. Men vi piger kan godt blive lidt tøse-fornærmet, når nogen siger noget, der gør os kede af det.

Når dem, der er helt tætte på os, siger noget, der gør os kede af det, så kan det altså gøre ekstra ondt. Derfor kan det være svært altid at være helt ærlig over for din veninde, hvis du skal sige noget, hun bliver ked af.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vær ærlig over for din veninde
Hvis du ved, at den fyr, din veninde er vild med, ikke er interesseret i hende, eller hvis hun bare ikke kan finde ud af at lægge den rigtige makeup eller går i det mest kiksede tøj - så kan det altså være svært lige at få det sagt til hende. Men tænk på, at du faktisk gør hende en tjeneste ved at sige det til hende. Måske går de andre og griner af hende, uden at hun ved det.

Læs også: Pas på din veninde

Hun kan blive ked af det, når du fortæller hende det, og derfor er det vigtigt, at du siger det på den rigtige måde. Få hjælp til, hvordan du siger det her:

*Drømmefyren gider hende ikke:
Fortæl hende, at han på ingen måder er det værd og sørg for at remse alle hans fejl op, så I sammen kan grine over hans pinligheder. Hav en anden fyr i tankerne, som du kan nævne for hende.

*Hun er ikke helt med på moden:
Foreslå hende, at I tager på shopping sammen og vis hende så alt det fede tøj. Du kan også begynde at snakke om tøj, når I er sammen, og fortæl hende, at det er super sejt med den salgs bukser, sko osv.

Læs mere om mode her

*Hun opfører sig forkert:
Hvis din veninde for eksempel bagtaler andre, så kan du fortælle hende, at du bliver ked af det, når folk bagtaler dig. Er hun egoistisk og kun tænker på sig selv, så fortæl hende om de gode eksempler, hvor folk hjælper andre, og hvor meget godt det siger om dem.

*Makeupen hænger lidt:
Foreslå hende, at I laver en makeup-dag, hvor I undersøger, hvordan man lægger en flot makeup og hvad der passer til jeres hudtype, øjenfarve osv.

*Hun er overvægtig eller undervægtig:
Hvis din veninde er overvægtigt, så foreslå hende, at I laver noget, hvor I får motion. I kan for eksempel skiftes til at finde på en motionsform, I skal lave sammen. Er hun undervægtig, så fortæl hende, at du har set et program om, hvor farligt det kan være at være undervægtig.

Læs også: Sådan kan du træne gratis

MestLæste