Horoskop
Horoskoper & astro

Ugens horoskop (uge 9)

Af Redaktionen 25. februar 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Weekenden er slut og det er blevet mandag igen... Men mandag er heldigvis lig med horoskoper!!! Hvordan bliver din sidste uge af Februar mon? Læs dit horoskop her!

Februar er lige ved at være slut, men måske er der liiige et par ting du skal nå... Skal du mon flirte lidt ekstra med dit crush eller skal du fokusere på skolen? Det kan dit stjernetegn måske hjælpe dig med at svare på!

Læs dit horoskop i galleriet nedenfor.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Horosskoperuge92019

Horoskoper
Det kører altså virkelig for dig i skolen! Men det kan være en god idé at stoppe op en gang i mellem og se, hvad du prøver at opnå og måske endda også tænke over hvorfor. Du kan godt komme til at følge i andres fodspor frem for at lave dine egne. Prøv at tænke over hvordan du kan skille dig ud og vise det, der er særligt ved dig. Måske du får mulighed for virkelig at vise hvem du er i en skriftlig opgave i skolen.Ugens råd: Vær dig selv – det kommer man altid længst med!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
I øjeblikket er det godt, hvis du er lidt fleksibel. Vær åben, når I skal lave gruppearbejde i skolen, og hvis du har en kæreste, så prøv også at lade ham bestemme nogle gange. Derhjemme kan du godt have lidt svært ved at snakke pænt til dine forældre eller dine søskende. Først og sidst på ugen er du bedre til at komme med gode forslag.Ugens råd: Vær åben, så går intet galt!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Det vil være godt for dig at snakke med andre om dine interesser – det kan være alt fra dine hobbyer, til serier og film, du kan lide. Hvis I diskuterer noget i klassen, er du god til at bidrage til samtalen med ting, du godt kan lide. Du har megameget energi og er ikke bange for at blive udfordret. Det betyder, at du også får lavet en hel masse ting! Hvis I skal fremlægge i skolen, går det godt for dig.Ugens råd: Du skal ikke være bange for at dele ud af dine tanker!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Det vil være godt for dig at bruge ugen på at få mere opmærksomhed i skolen. Du kan for eksempel prøve at række hånden op flere gange end du plejer, eller melde dig selv til at fremlægge noget, hvis du får mulighed for det. Der kan godt ske nogle ændringer i din klasse, som kan have betydning fremover. Ellers kan det være, at du selv får en skoleidé, som gør, at du må lave om i nogle ting, hvis du skal realisere den.Ugens råd: Vær udadvendt og på!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Din uge står i kærlighedens tegn! Hvis du gerne vil have en kæreste, så er der ret stor chance for, at du kan finde en sød fyr i den her uge. Det er ikke sikkert, at du tydeligt kan se, hvem der flirter, og hvem der ikke gør, så du skal holde både øjne og ører åbne! Du er åben over for at mødes på midten, hvis der er nogle, som du ikke kan blive enige med.Ugens råd: Hold godt øje – så finder du måske en megasød fyr!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Du fokuserer meget på din på familie i den her uge. Men du tænker også meget over, hvordan du skal bruge dine lommepenge. Det kan for eksempel være, at du gerne vil prøve at spare lidt op og ikke bruge alt for mange af dine penge med det samme. Du får ordnet en hel masse ting i løbet af ugen, det kan for eksempel være dine lektier og pligter derhjemme. Du har nemlig megameget overskud og energi.Ugens råd: Brug din energi fornuftigt!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Du er blevet mere forstående, og det kommer du til at vise i den her uge. Det kan man vise på mange måder, men det er nemmest for dig at gøre det gennem for eksempel Instagram eller Facebook. Det kan være, at du er ekstra opmærksom på det, dine veninder skriver. Du har lyst til at gøre noget for andre, der måske har nogle problemer, de ikke selv kan løse – og din hjælp virker rent faktisk.Ugens råd: Du kan virkelig gøre en forskel!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Det kan godt være svært for dig at vide, hvad du skal gøre i forskellige situationer i den her uge. Det bedste du kan gøre, er at stole på din mavefornemmelse. Du kan være meget i tvivl om, hvorvidt du skal stole på dine følelser eller på din fornuft. Hvis du prøver at se situationerne fra flere sider, bliver det meget nemmere for dig at tage en beslutning.Ugens råd: Stol på dig selv!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Det kan godt være, at du i den her uge skifter mening i sidste øjeblik - især sidst på ugen. Det kan være, at du laver om i dine aftaler med dine veninder eller ændrer planerne for ugen. Det kan godt overraske både dig selv, men også dine veninder. I weekenden sker der noget nyt. Det kan måske være nogle ændringer på din skole eller i forbindelse med dit fritidsjob. Det kan godt tage lidt tid, før du vænner dig til det.Ugens råd: Vær åben overfor ændringer, så bliver ugen endnu bedre!
Foto: Shutterstock
Horoskoper
I den her uge vil du prøve at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget for dig. For at finde ud af det har du brug for mere ro, end du plejer. Det kan du få på mange måder, men det vil være oplagt måske at prøve yoga eller begynde at skrive dagbog. Det kan hjælpe dig med at få styr på dine tanker og finde ud af, hvordan du har det, og hvad du har brug for. Det kan godt være svært for dig at få tid nok til det hele.Ugens råd: Prøv at få styr på dine tanker.
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Du er mere tålmodig end du plejer. Du bliver rolig af at lave praktiske ting, for eksempel dine lektier eller oprydning på værelset. Midt på ugen er der især en særlig ro, som du godt kan lide. Normalt er du slet ikke så rolig og tålmodig, og det kan derfor godt overraske din familie og dine veninder, at tingene ikke går lige så hurtigt som de plejer. Men det gør ikke noget, for du har brug for det.Ugens råd: Udnyt, at du har mere tålmodighed end du plejer.
Foto: Shutterstock
Horoskoper
Det kan godt være, at du keder dig en del i starten af ugen. Du kan have svært ved at blive færdig med dine pligter derhjemme, fordi du hele tiden skifter mening, men i sidste ende ved du godt, at du bliver nødt til at gøre det alligevel. Derfor kan det være, at du tager en helt ny beslutning, som gør, at du ser tingene på en anden måde. I weekenden går du i gang med noget helt nyt.Ugens råd: Få de kedelige ting overstået hurtigt!
Foto: Shutterstock

Læs mere om

MestLæste