Horoskoper & astro

Ugens horoskop (uge 52)

Af Nanna Skousbøll 24. december 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Går du altid med spænding i maven over hvordan juledagene bliver? Så find ud af det i dit horoskop.

Julen er en helt speciel tid, men vi ved godt at den ikke er lige nem for alle.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Julen aften bliver - som altid - virkelig spændende, men hvad skal der ske de efterfølgende juledage? Det kan være, at dit crush kommer forbi og ser Netflix sammen med dig? Eller måske er der lagt op til den helt store familie-julefrokost med pakkeleg og masser af slik.

Én ting er helt sikkert - du får en helt fantastisk jul, uanset hvilke gaver du får.

Ugens horoskoper (uge 52):

Ugenshoroskoper(uge52)2018

Selv om at der er ferie, skal du huske at holde kontakten med dine veninder gennem Snapchat og Messenger. Det kan nemlig være, at der er store udfordringer i vente i 2019, hvor du får brug for dine veninder. Lige nu, skal du fokusere på at være til stede i julen og nyde ferien, så du går ind i 2019 med fornyet energi.Ugens råd: Vis dine veninder, hvor meget de betyder med en hjemmelavet julegave.
Foto: Shutterstock
Det er stor chance for, at du må påtage dig værtsrollen i julen – sådan føles det i hvert fald. Din familie virker opslugte af sig selv og du prøver at starte gode samtaler op, der kan forene familien. Det kan gøre dig i dårligt humør, men julen skal nok blive god alligevel. Det er helt sikkert ikke så slemt, som du forstiller dig.Ugens råd: Lav en sjov leg, som hele familien kan hygge med i juledagene.
Foto: Shutterstock
Du skal overholde din families traditioner – især i denne uge, hvor juleaften står for døren. Det kan godt være, at de virker lidt tåbelige, men mon ikke det bliver sjovt, når du først har overgivet dig. Din familie forstår muligvis ikke, at du synes, de er lidt fjollede. Men øv dig i at grine af dem og skab en positiv stemning.Ugens råd: Gør alt, for at bevare julefreden.
Foto: Shutterstock
Det kan godt være, at det er jul. Men det betyder ikke, at du kan slappe helt af, for du kan ikke lade være med at føle dig tvunget til at tage i fitnesscenteret eller fokusere på din mentale sundhed. Du har svært ved at lægge det på hylden, for du er lige kommet ind i en god rytme. Men er det i virkeligheden bare en overspringshandling?Ugens råd: Tillad dig selv at bruge tid med familien.
Foto: Shutterstock
Der er juleferie og du har endelig tid til at være kreativ og hygge med dine projekter. Hvis du har gang i en flirt, så kan det være oplagt at finde sammen til en date, hvor I enten ser film eller finder på en sjov aktivitet. Det er nemlig ikke sikkert, der er tid til romantik i januar.Ugens råd: Nyd ferien inden skolen starter igen.
Foto: Shutterstock
Du opfatter nogle gange tingene lidt anderledes end, hvordan andre gør. Det kan godt skabe uenighed julen – selv om du bare vil hygge uden problemer. Derfor skal du virkelig forsøge ikke at træde over andres grænser - det er ikke en nem opgave. Men hvis du kommer til at gå for langt, så kan det reddes med en god undskyldning, for at bevare julefreden.Ugens råd: Betro dig til en bestemt person, som vil bakke dig op.
Foto: Shutterstock
Der kan opstå en konflikt i familien i juledagene og du kan fornemme, at den ikke bare bliver løst med det samme. Du kan undgå at blive en del af konflikten, hvis du holder lav profil og ikke vælger side. Juledagene bliver dog bedre og humøret højere, som ugen forsætter.Ugens råd: Spring ind i det nye år med positive vibes.
Foto: Shutterstock
Du oplever, at juledagene ikke foregår efter dit hoved. Du vil helst ligge i sengen og se Netflix, når der ikke er gæster. Men det får du altså ikke lov til af din familie, for der er mange forberedelser, som skal nås. Det generer dig ikke før, at der begynder at komme små stikpiller fra familien og så kan du virkelig mærke dit temperament.Ugens råd: Vær storsindet i juletiden.
Foto: Shutterstock
Du får ekstra energi i denne uge, og det har du virkelig brug for, da julen er lige rundt om hjørnet. Du tænker meget over, at året snart er slut. Du gennemgår alle dine oplevelser fra året – og måske et par skuffelser. Men det må ikke påvirke dit humør i juletiden, for du kan jo altid nå de ting, du ikke fik klaret i år i 2019. Ugens råd: Forbered dig på, at nytåraften ikke altid bliver, som man forstiller sig.
Foto: Shutterstock
Mandag og torsdag bliver de bedste dage i denne uge for dig. Du kommer til at tilbringe meget tid med din familie i juledagene og derfor skal du huske at værdsætte din alene-tid. Hvis du ikke har lyst til at være sammen med andre, så kan du forslå, at I ser en film, så du kan lade batterierne op og være social samtidig.Ugens råd: Find et krompomis med dine forældre.
Foto: Shutterstock
Du har fortjent at slappe af på sofaen, sætte Netflix på og nyde, at du har juleferie. Men du får nok ikke meget tid til dig selv med juleaften og de sidste familiearrangementer. Det kan føles lidt uoverskueligt at skulle være så meget sammen med din familie. Men måske bliver du overrasket over, hvor hyggeligt det egentlig er.Ugens råd: Sørg for at udsende gode vibes.
Foto: Shutterstock
Du er i godt humør og du kan slet ikke finde noget negativt ved julen i år. Men det skal ikke være en hemmelighed, at det har været en dyr omgang. Der er dog god mulighed for, at du bliver belønnet for dine gode gerninger. Du er totalt mættet på familiearrangementer sidst på ugen og klar til at komme ind i et nyt år.Ugens råd: Vis, hvor taknemlig du er, for alt det du har.
Foto: Shutterstock

Læs mere om

MestLæste