
♥ Fredag: Kage og vores værste sms-kiks!
Her på redaktionen elsker vi fredage, fordi det betyder masser af hygge, sjov og ballade. I dag bestod vores hygge af lækre kager fra vores supersøde praktikanter, Nicoline og Anne Marie, der havde bagt to kager til os - en lækker drømmekage og en superfin chokoladekage med en lille hilsen i glasur.
Læs også: ? Fredag: Fest, is og sjove fraklip

I mens vi spiste kage, kom vi til at snakke om vores allerværste sms-kiks. Altså hvor man for eksempel har prøvet at sende en sms til en forkert eller måske modtage en sms, som slet ikke var til en selv. Du kan se nogle af vores kiksede sms-historier her!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Line: - Min veninde troede engang, at hun havde sendt en sms til mig for at fortælle, at hendes farmor var død. Hun havde ikke opdaget, at hun ikke havde fået sendt den og var derfor helt vildt ked af, at jeg ikke svarede hende. Jeg vidste selvfølgelig ikke noget om det, så jeg ringede efter nogle dage og snakkede om alt muligt andet - uden at spørge ind til hende. Hun blev rigtig ked af det, men heldigvis var hun ærlig og spurgte, hvorfor jeg ikke spurgte ind til hende. Vi fandt hurtigt ud af misforståelsen, og jeg skyndte mig af sted med et stort kram til hende.
Rikke R: - Jeg havde engang et crush på en fyr, men jeg kunne ikke rigtig få det sagt til ham. En dag da jeg var sammen med min veninde, besluttede vi derfor, at jeg skulle skrive en megasød sms til ham som en slags hint om, hvordan jeg havde det med ham. Desværre gik det lidt for hurtigt, da jeg skulle sende beskeden, for i stedet for at sende den til Morten, kom jeg til at sende den til mor. Så pinligt!
Læs også: ? Fredag: Mød vores nye Rikke
Cecilie: - En af mine veninder havde en kæreste, jeg ikke brød mig særlig meget om, og så skulle jeg holde en middag, og jeg gad bare ikke have ham med. Jeg ville skrive: "Jeg håber bare ikke, hun tager Tobias med!" til min anden veninde, men kom til at sende den til Tobias' kæreste. Pinligt - de er heldigvis ikke sammen mere…
Sisse: - Jeg havde en gang noget kørende med en fyr, som jeg så droppede. Et stykke tid efter fik jeg pludselig en besked fra ham, hvor han skrev (i detaljer!) om en pige, han havde scoret. Det viste sig at være en sms til hans ven! Megaflovt for ham, og også lidt pinligt for mig, da jeg skulle svare, at han vist var kommet til at sende til den forkerte.
Frk. Lund: - Jeg har virkelig dummet mig over sms mange gange, jeg har for eksempel en gang sendt en sms til min kæreste, som bestemt ikke var til ham. Jeg skrev nemlig til min veninde, hvor dum han var, fordi vi var uvenner - vi blev ikke ligefrem bedre venner af det! Jeg fik også en gang sendt en sms til min storebror, hvor der stod "Jeg ligger nøgen under natten", og det var meningen, at der skulle stå "Jeg ligger nøglen under måtten", sådan at han kunne komme ind derhjemme.
Leela: - På min 15-års fødselsdag arrangerede mine venner en kæmpe surprise party for mig og min tvillingebror. De kom bare også til sms'e invitationen til mig. Så jeg måtte bare spille overrasket. Det var lidt uheldigt at sende den sms forkert, æv!
Har I prøvet at sende eller modtage nogle virkelige kiksede, pinlige, flove eller super-mærkelige beskeder?
Læs også: Vi Unge Sommer er på gaden