Jeg er 14 år, og for 8 år siden mødte jeg en super sød pige, som blev min bedste veninde. Men for nogle år siden blev alt forandret.
Min veninde er skilsmissebarn, og hun havde altid boet hos sin mor med sin yngre søster. En dag kom hun ned i skolen og sagde, at hun skulle i retten med begge sine forældre, fordi at faderen gerne ville have en af dem hjem og bo hos sig. Jeg blev selvfølgelig bange for, at det var hende, der skulle flytte, fordi hendes far boede flere kilometer væk.

I en måned gik hun og jeg og vidste ikke, om hun skulle flytte eller blive. Men en ting vidste vi, og det var, at vi altid ville holde kontakt.

Dagen før sommerferien kom hun og sagde, at det desværre var hende, der skulle flytte. Jeg blev helt knust og ked af det. Men også på en måde glad på hendes vegne, fordi hun altid er blevet mobbet i skolen, så hun kunne måske få det bedre nu. Men det eneste, der ikke havde fået hende til at flytte, var mig, og det eneste, der ikke havde fået mig til at flytte, var hende. [faktaBox]

I flere uger gik jeg ude på altanen og græd. Nogle aftener var så kolde, at jeg tog min dyne med ud og satte mig.

Læs også: Red jeres venskab.

I to år talte vi lidt sammen i mobilen og heller ikke mere. Hun havde fået nye veninder at være sammen med, og jeg gik til sport. I de to år var jeg altid alene i skolen. Nogle gange var jeg sammen med min lillebror, som heller ikke havde nogen at være sammen med. Så mit liv i skolen var et rent helvede.

Jeg blev heldigvis ikke mobbet af andre, men jeg er meget tynd og ekstremt høj, så nogen gange kom der nogen dumme udtaler som "har du aldrig hørt om McDonald's" eller "jeg kunne næsten ikke se dig". Selv om det måske ikke lyder så slemt, så gjorde det bare, at jeg fik det dårligt og var næsten aldrig i skole. Og at jeg nu i dag mangler meget selvtillid.

Da de to år var gået, var hun blevet træt af at bo hos sin far, så hun flyttede hjem til sin mor igen. Men hendes mor var flyttet et andet sted hen ikke så langt fra, hvor jeg bor nu. Min veninde flyttede så ind hos sin mor, men startede på en ny skole. Vi begyndte heldigvis at tale og være sammen igen. Vi var begge rigtig glade for at være sammen igen, men jeg havde det stadig dårligt i min klasse.

Læs også: 7 måder at få et stærkere venskab.

Noget tid efter blev mine forældre enige om, at jeg gerne måtte flytte skole. Jeg er selvfølgelige lidt sur over, at jeg først flytter i 8. klasse. For det første fordi, jeg har spurgt i flere år og for det andet, så er det altså vildt svært at komme ind i en ny klasse, fordi alle kender hinanden.

Men mine brødre og jeg flyttede så skole. Mine brødre fik hurtigt nye venner, og jeg havde det så lidt svære, fordi jeg er så generet, som jeg er. Men jeg begyndte lige så stille at tale med nogle af pigerne.

Men det bedste er, at min nye skole kun ligger 10 minutter fra min venindes skole, så vi var og er sammen næsten hver dag. Og selv om at hun flyttede, og vi blev splittet, er vi i dag heldigvis stadig bedste veninder…

Kh. Kamilla