Når man flytter hjemmefra…

Ude er godt, men hjemme er bedst. Sådan har vi det nok alle på et eller andet tidspunkt i vores liv. Jeg kan tydeligt huske, da jeg boede hjemme endnu. Man behøvede ikke at betale sin egen mad, betale regninger, vaske tøj eller rydde op efter alle andre. Men nogen gange tog jeg det måske lidt for meget for givet det med, at min mor gjorde det hele i huset.

Mange har sikkert oplevet, hvor sur man bliver over, at ens egne forældre hele tiden kommer ind og siger til en, at man skal huske at rydde op på værelset i dag, at man skal hjælpe med at vaske op eller om man vil hjælpe med at dække bord.

De episoder oplevede jeg mange gange, da jeg boede trygt og godt derhjemme. Jeg kender hvert fald følelsen af, hvor irriterende det kan være, når man bliver bedt om at lave noget i huset. For hvorfor gør forældrene ikke selv de ting?!

Nå ja, glad for pligter var jeg ikke. Selv når min mor lavede noget aftensmad, som jeg ikke lige havde lyst til den dag, kunne jeg blive sur indvendig over det. Ja, teenagelivet længe leve! Ofte tænkte jeg på, hvor godt det ville blive, når jeg endelig skulle flytte hjemmefra og "bestemme selv".

Læs også: Derfor siger dine forældre nej.

Endelig kom jeg til den tid, hvor jeg skulle stå på egne ben sammen med min kæreste. Jeg nød friheden i fulde drag. Men en dag sagde det nærmest "bang" for mig. Så var der regninger, der skulle betales, og man kunne ikke længere bruge alle sine "lommepenge" på at købe slik og alt mulig andet godt. [faktaBox]

Så begyndte jeg at lære om pengenes værdi og forstod bedre, hvor svært det er for forældre at spare op til en dejlig badeferie. Inden længe blev jeg faktisk lidt forvandlet til min egen mor på den gode og ansvarsfulde måde. Jeg synes ikke længere, at det var fedt, at mine ting lå og flød alle steder, og jeg lærte hurtigt at rydde op efter mig selv (og sommetider andre).

Støvsuge skulle der gøres hver uge, og ingen beskidte tallerkner måtte ligge i stuen eller i køkkenet - alt skulle være dejlig rent. Hold dog op, hvor er jeg glad for, at jeg har forvandlet mig fra at være ubetænksom til en moden pige!

Nu da jeg tænker tilbage, forstår jeg ikke, hvorfor mine forældre ikke fik det største raseriflip på mig, men sådan har de altid været; gode og kærlige forældre. Ja, jeg vil faktisk sige, at de har opdraget mig meget godt til den person, jeg er i dag.

Så husk at hjælpe lidt til derhjemme engang imellem. Dine forældre viser det måske ikke, men indeni bliver de utrolig glade for alt den mindste hjælp, de kan få :-)

Michelle

Test: Klar til at stå på egne ben?