Jeg var et mobbeoffer!

Hverdag når jeg kom hjem og tog i dørhåndtaget, begyndte jeg at græde, og det gjorde jeg i to timer hver dag i to år.

Jeg kan huske, at jeg blev kaldt misfoster, grimme, fede og idiot. Det gjorde at min selvtillid faldt, og det gjorde, at jeg begyndte at trøstespise, og at jeg begyndte at tage mere og mere på.

Læs også: Mobning - Et sår, der aldrig heler

Til sidst blev mine forældre trætte af det og kede af, at jeg havde det sådan.

Så en dag da vi mødte min barndomsveninde, stod mine forældre og hendes mor og snakkede.
Min venindes mor sagde, at min veninde gik på en skole, hvor man ikke måtte mobbe.

Da mine forældre hørte det, tilmeldte de mig. Og nu går jeg på den skole, og er glad for det.

Men jeg har det stadig virkelig dårligt! Jeg har flere gange tænkt på at skære i mig selv, men jeg kunne ikke lade mig selv gøre det, for jeg tænkte, at folk ville se det og spørge indtil det.

At jeg er blevet mobbet har gjort, at jeg ikke har følt, at jeg har haft nogle rigtige venner. Og sådan har jeg det stadig lidt som.
Min selvtilid er stadig i bund. Men jeg har det 100 gange bedre nu i forhold til, hvordan jeg havde det som lille.

Er du blevet mobbet, og har du nogle gode råd til at komme videre?

Læs mange flere blogs fra læserne her!