Jeg vil fortælle lidt om, hvordan jeg mistede min klassekammerat, og veninde, Thea, i en bilulykke, og hvordan det har været siden.

Jeg husker lige så tydeligt, da jeg blev ringet op om aftenen den 11. maj 2008 af min veninde. Hun fortalte, at min veninde Thea var død i en bilulykke tidligere på dagen. Manden, der var kørt ind i deres bil, var påvirket af stoffer.

Først grinte jeg bare og bad hende lade være med at joke, for det var en ret seriøs ting at sige. Men hun blev ved med at sige, at hun var død. Hun havde også prøvet at ringe til nogle af de andre fra min klasse, men forgæves.

Vi afsluttede samtalen, og jeg satte mig ud på trappen. Pludselig blev det klart, at det faktisk var rigtigt. Jeg brød grædende sammen, og min mor kom for at høre, hvad der var sket. Jeg fortalte hende, hvad jeg havde hørt, og hun trøstede mig.

Læs også: Når en i familien dør.

Dagen efter var det skoledag. Hele skolen mødtes nede i aulaen, hvor de fik den triste nyhed at vide. Alle græd, imens der blev sunget "I Østen Stiger Solen Op". Oppe i klasseværelset var der tændt lys og lagt blomster på hendes bord. Resten af dagen gik med at kramme og sørge.

De næste par uger kunne vi slet ikke koncentrere os om skolen. Der var ingen, der hørte efter i timerne.

Et par uger senere fandt begravelsen sted i Herfølge kirke. Der var mødt mange mennesker op til at sige farvel til Thea. Alle græd. Efter begravelsen var der kaffe og kage hjemme hos en fra klassen, så både eleverne og forældrene kunne komme derhjem.

Efterfølgende har klassen været et par ture ved Theas grav til hendes fødselsdag, og jeg tager stadig over til ulykkesstedet et par gange om året. Det hænder også, at jeg tager over til Theas mor og snakker med hende.

Med hensyn til retssagen, så fik ham der kørte Thea ihjel kun et års fængsel og frataget sit kørekort i seks år. Det er bare ikke nok! Efterfølgende er manden endnu en gang blevet anholdt. Denne gang for spirituskørsel.

Læs også: Sådan tackler du din sorg.

Natten til onsdag den 16. februar i år mistede jeg en gammel fodboldveninde til meningokok-sygdommen, eller bedre kendt som meningitis. Hun blev kun 16 år. Jeg blev kontaktet via Facebook, hvor en veninde fortalte mig den tragiske nyhed. Jeg blev voldsom ked af det og græd stadig flere timer efter beskeden. På det gymnasium, hun gik på, har der været noget mindehøjtidelighed, og der har også været en embedslæge og fortælle om sygdommen til eleverne på skolen. Meningitis er en sjælden sygdom, men hvis man bliver ramt af den, er den meget farlig.

Hvis jeg skulle give nogle gode råd til, hvordan man skal tackle en venindes død, ville det være at snakke med folk. Snakke med alle om, hvordan man har det, og græde så meget man kan. Man kommer videre på et tidspunkt, men mindet vil stadig leve i din sjæl.

Det er stadig ikke gået op for mig, at Thea er død. Jeg tror heller aldrig, at det kommer til at ske.

RIP Thea Lind Lieberkind og Karoline Holm

Det er Theas gravsted, der er på billedet.