Camilla sendte for nogle uger siden et indlæg ind til Vi Unge, hvor hun skrev om, at hun er utilfreds med sin krop. Her uddyber hun indlægget og forsøger at give indlægget mere mening.

Grunden til, at jeg er usikker omkring min krop, er faktisk ikke så meget min egen mening. Til tider elsker jeg det faktum, at jeg ikke behøver at tænke på, om jeg får deller i den og den bluse. Jeg kan faktisk godt lide min krop, når jeg er alene.

Læs også: 10 tips til en smukkere krop.

Står jeg alene på mit værelse og betragter min krop, er jeg på en måde tilfreds. Brysterne måtte godt vokse mere, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er så snart, folk skal se min krop, mens jeg kan se deres reaktion, jeg kryber mig sammen og ville ønske, jorden slugte mig og fjernede mig fra blikkende.

Det startede vel, da jeg var yngre. Jeg skulle altid høre på underlige kommentarer om, at jeg var flad som en pandekage. Jeg kan huske, hvordan jeg psykisk var gået helt ned. Jeg har altid haft god selvtillid. Jeg indrømmer, at jeg faktisk synes, jeg er pæn. Jeg bliver bare så genert og akavet, når folk roser mig. Hvordan svarer man på ros? Jeg plejer bare at fyre en joke af eller bare smile lidt og kigge væk. De ved sikkert ikke, at kommentaren hænger ved mig hele dagen.

Læs også: Bliv glad for din krop.

Jeg må vidst også overfladisk indrømme, at alle de rosende ord, der kom fra jer, hjalp på min usikkerhed. Jeg vidste ikke, nogen ville kunne sige så søde ting om mig. Jeg er stadig usikker, men det er blevet bedre. Nu arbejder jeg også på fuldt drøn på at spise lidt sundere og træne. Det hjælper også på selvtilliden.

Jeg føler altid et stort had mod damebladenes artikler om vægt. De beskylder altid de tynde for at sulte sig selv, for at være mennesker uden sans for sundhed, for at holde et konstant øje på vores kulhydratsindtag. Os tynde er både usunde, døende og tomme. Vi har ingen følelser, fordi vi kun tænker på, hvad vi spiser, og vi er nogle skabninger uden selvtillid. Fuck nu af, siger jeg altid!

Læs også: Hvad er en sund krop.

Hvad bilder de sig ind, at beskylde alle de spinkelt bygget for at lide af en spiseforstyrrelse? Det gør mig så arrig. Jeg ved godt, de prøver at give de kurvede kvinder mere selvtillid, men er den eneste måde at give folk selvtillid på at svine nogle andre til? Det synes jeg ikke. Vi skal bare glemme alle andres udseende. Vi skal stoppe med at sammenligne os med andre. Vi skal acceptere os selv. Og ja, det er nemmere sagt end gjort.

Og en kommentar til sidste indlæg: Ja, det er mig på billedet.

Hilsen Camilla

I stadig velkomne til at tjekke min egen blog.