Samfund

Mobbeoffer får genskabt sit ansigt

Af Susie Pedersen 8. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Teenageren Samira Omar var offer for et modbydeligt mobbeangreb, der ødelagde hendes ansigt. Se, hvordan hun blev hjulpet.

Samira Omar er en 17-årige pige fra Canada, og hun har en frygtelig historie med i sin baggage. I sommeren 2014 boede hun i England, og her blev hun - af fire klassekammerater - udsat for et mobbeangreb på sin skole. Eleverne sneg sig ind på Samira, hvorefter de bankede hende og hældte kogende vand ud over hendes ansigt. Det modbydelige angreb efterlod Samiras ansigt og hals uigenkendelige på grund af de store brandskader.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sådan stopper du en mobber

Tilbage i Canada har Samira mødt en paramedicinsk tatovør, som er specialiseret i at hjælpe brandofre og mennesker med hudsygedomme. Basma Hameed hørte den tragiske historie om Samira og besluttede at hjælpe hende helt gratis, for hun er nemlig selv et tidligere brandoffer, og hun blev mobbet på grund af sine ar i folkeskolen.

- Jeg blev mobbet i mine unge år og blev drillet, fordi jeg havde ar fra brandsår i ansigtet, så jeg kan virkelig godt relatere til de børn, jeg ser, med brandsår og andre hudlidelser, fortæller tatovøren Basma.

Læs også: Bliver du mobbet?

Resultatet er slående, og Samira Omars ansigt og hals er nu blevet genskabt. Det modbydelige angreb vil altid være en del af Samiras historie, men forvandlingen af hendes ansigt har givet hende en fornyet styrke.

(Artiklen fortsætter under billedet ...)

Mobbeoffer får genskabt sit ansigt

- Der er altid lys for enden. Man er aldrig alene, og indre skønhed overstråler ydre skønhed. Når man elsker sig selv, kan man også begynde at elske sine ar og den person, de har gjort dig til. Når man accepterer det, accepterer man sig selv som et menneske, fortæller Samira Omar.

Vi får ondt i hjertet af denne her historie. Samira fortjener det største kram!

Læs mere om

MestLæste