Mit liv

Mobning: Får du meget hate?

Af Line Sølvhøj Jensen 10. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Føler du, at alle er efter dig og du får meget hate? Læs vores guide til, hvordan du undgår at blive hatet på!

Har du oplevet, at du får meget hate på facebook, eller at de andre fra din klasse hater på dig uden grund? Det kan både gøre ondt og være rigtig ubehageligt, hvis du føler dig hadet af andre. Det kan give en følelse af ensomhed, og du får måske lyst til at lave helt om på dig selv for at være som de andre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvorfor hater folk?

Der kan være mange grunde til, at folk hater, og desværre sker det tit, fordi haterne har det dårligt med dem selv eller er misundelige på nogen, og så lader de det gå ud over andre. Med andre ord så mobber eller hater de for at få andre til også at have det skidt.

Test dig selv: Hvilken vennegruppe passer til dig?

Hvordan undgår man hate?

Hvis du har prøvet at få meget hate, så ved du, at det bestemt ikke er en rar følelse. Du ved måske også, at du ikke selv er skyld i det, men at haterne er nogle, som opfører sig dårligt og lader deres egne problemer gå ud over andre. Det er vigtigt, at du husker på, at det er dem, der har et problem - ikke dig!

Hvis du får meget hate, så prøv at følge disse tre trin:

1. Hvorfor får jeg hate?

Prøv at finde ud af, hvad det er, folk hater over. Har du sagt eller gjort noget, der har gjort andre kede af det, så få sagt undskyld. Er det noget, du er dygtig til, eller noget ved din personlighed, som andre kritiserer, så sig til dig selv, at det er deres problem, ikke dit. Tænk på, hvad dine venner, veninder og familie siger af gode ting om dig. Det er nemt at tro på det dårlige, andre siger, men det er dem, der kender dig rigtigt, du skal stole på.

2. Konfronter haterne

Det er nemt at hate og sige onde ting, hvis det for eksempel er på facebook, fordi haterne kan gemme sig bag skærmen. Men hvad sker der mon, når du konfronterer dem i virkeligheden og spørger ind til det, de siger om dig? Prøv at være helt rolig og spørg, hvorfor de siger eller skriver, som de gør. Signaler, at du lytter til dem, og vis dem, hvordan du i virkeligheden er. De vil helt sikkert stoppe med at hate, når de finder ud af, at de tog fejl, og du faktisk er en rigtig sød og sej pige.

3. Vær dig selv

Det vigtigste er, at du holder fast i, hvem du er. Hvis du begynder at være, som andre gerne vil have dig til at være, så signalerer du, at de kan bestemme over dig. Brug dine veninder til at bekræfter for dig, at du er perfekt, som du er, og lad dem, der har et problem, beholde det for dem selv.

Læs også: Hvad gør en god veninde?

Husk!

Det hjælper ikke noget at hate tilbage. Vis i stedet, at du er for god til at behandle andre mennesker dårligt ?

MestLæste