Mit liv

Kan du så komme i gang!

Af Redaktionen 12. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
14 helt tydelige tegn på, at du er blevet for doven – og at du skal i gang med at dyrke noget motion!

1. Du ved, at man minimum skal bevæge sig 30 minutter om dagen, og du føler dig godt dækket, da du minimum bruger fingrene to timer om dagen, når du sms'er eller sidder ved computeren.

2. Du har droppet alt, hvad der hedder jeans, for efter en måned kan du ikke være i dem mere. Du mener, de krymper, men ved inderst inde godt, at det hænger sammen med dit forbrug af chokolade.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

3. Du føler dig overbevist om, at joggingbukser med en stor elastik slår igennem på catwalken næste år - nu er du nemlig blevet skuffet to år i træk…

4. Du har to vækkeure i gang, som alle er nøje indstillet - når du har trykket snooze på det første, går det andet i gang et minut efter, for går der syv minutter, er du allerede i en dødlignende søvn.

5. Sidst du prøvede din cykel, gik det op for dig, at sadlen ikke var blevet skruet op i de sidste fire år. Og begge hjul var flade.

6. Du lader gerne to skolebøger blive hjemme for at få plads til en ekstra stor madkasse.

7. Du døjer altid med ondt i neglen, slidte øjenbryn og ømt hår samt andre ukendte »sygdomme«, når I skal have idræt.

8. Du har det med at blive overhalet af damer på dine bedsteforældres alder, når du skal op af trapper, som du i øvrigt helst undgår.

9. Når du skal overtale dine søskende til noget, så er det aldrig ved hjælp af penge, men i stedet slik. Faktisk regner du meget i slikposer frem for penge - en cd koster f.eks. ikke 149 kroner, men cirka 10 poser slik.

10. Du undrer dig over, at der ikke er klubber for tv-kiggeri, chokoladeindtagelse og sofasovning, når nu der er så mange forskellige former for sportsklubber.

11. Du tror, at pilates er en ny form for Piratos, og du tager straks bussen ned til din slikpusher for at høre nærmere.

12. Du drømmer om et arbejde, der involverer firmabil med chauffør og stillesiddende arbejde - hver dag!

13. Du har fået installeret en blød pude og lidt forstærkninger på din stol i skolen, da du synes, den er begyndt at knirke lidt…

14. Du har anskaffet dig en gribepind, som du kan nå det meste fra, når du befinder dig i dine foretrukne områder, som er sofaen og sengen.

MestLæste